Billetbestilling: 39 65 33 50

Luisa Miller

I  2007-udgaven af ”Luisa Miller” får vi en af de bedst anmeldte opsætninger fra Teatro Regio i Parma. Forestillingen er instrueret af fransk-italienske Denis Krief, der også står for den meget minimalistiske dekoration.
 
 
Rollerne synges og spilles af et hold af fremragende Verdi-sangere. Titelpartiet tages af Fiorenza Cedolins, der første gang sang dette parti i Madrid året før. Det er Marcelo Alvarez, der påtager sig de meget høje toner hos Rodolfo, mens veteranen Leo Nucci tages sig af Miller. Nucci, der med sine 70 år stadig er ved storslået stemme – den ideelle Verdi-sanger – er i øvrigt meget optaget af Parma-festivalens overlevelse og har ved at par lejligheder overtalt sine kolleger til at give afkald på deres honorar. Man må håbe, at publikum har værdsat det. Operapublikummet i Parma har ry for at være det mest kritiske og nådesløse noget sted i Italien, og mange sangere har fået lampefeber ved tanken om at skulle optræde på Teatro Regio.
Dirigent er Donato Renzetti, endnu en Verdi-specialist.

Operaen varer 145 minutter uden pause.
 
Vi ses:
  • den  14. april kl. 20:30

Se også sæsonens program.
  
Billede fra scenen
 

Det er en kendt sag, at Giuseppe Verdi tilbad Shakespeare og jo skabte tre operaer på forlæg af ham, den ret tidlige ”Macbeth” fra 1847 og de to alderdomsværker ”Otello” og ”Falstaff” fra henholdsvis 1887 og 1893. Han drømte også hele livet om at komponere en opera over ”King Lear”, men det blev ved drømmen, selv om projektet blev hevet frem og støvet af med jævne mellemrum.

”Luisa Miller” fik en kuriøs fødsel. Umiddelbart forud for denne opera havde Verdi skrevet ”La battaglia di Legnano”, der var en slags mobiliserings-opera. Den kom til verden i 1849, da der var folkelige opstande rundt om i Italien med det formål at forene de mange italienske nationer til ét land. Det nordligste af landet var ikke engang en italiensk nation, men havde siden 1815 været besat af Østrig. ”La battaglia di Legnano” handler om den lombardiske ligas kamp med Frederik Barbarossa engang i middelalderen. Altså om en italiensk sejr over tyskerne.

Verdi skrev et patriotisk og medrivende værk, der fik premiere i Rom i januar 1849, kort efter at paven havde måttet flygte ud fra byen, og kort tid før den kortlivede romerske republik opstod. Naturligvis blev operaen en gigantisk succes, og store dele af den måtte gives dacapo hver aften.
Verdi drømte om at fortsætte i samme skure, men i de følgende måneder gik det rigtig dårligt for den nationale og republikanske sag. Østrig gravede sig endnu mere ned i nord, og paven vendte tilbage til Rom under international, primært fransk, beskyttelse. Der var ikke rigtigt noget hjemsted for nationalistiske operaer.

Samtidig var en af Verdis faste librettister, Salvatore Cammarano, kommet i knibe. Han skyldte en libretto til San Carlo-teatret i Napoli, så Verdi indvilgede i at hjælpe ham ud af klemmen. Han ville helst arbejde ud fra en historisk roman, der hed ”Firenzes belejring”, men den var alt for nationalistisk for den napolitanske censur, så Cammarano foreslog i stedet ”Kabale und Liebe”. Værket må have inspireret Verdi, for det tog ham ikke meget over to måneder at skrive musikken.

I november drog han til Napoli for at forestå opsætningen. De napolitanske myndigheder drev ham til vanvid med deres krav om det ene og det andet og deres insisteren på at være et ”kongeligt” teater. Verdi blev efterhånden så stiktosset, at han forlod Napoli en uge efter den succesrige premiere og svor aldrig at sætte en opera op dér igen. Og det gjorde han da heller ikke.
Men heldigvis er ”Luisa Miller” her stadig væk.