Billetbestilling: 39 65 33 50

Om Gentofte Kino

Vi glæder os til at se dig, og vi har i mere end 26 år arbejdet for, at dine besøg i vor gamle biograf, skal blive en så hyggelig, varm og behagelig oplevelse som muligt.

At skabe de bedste rammer for dine biografbesøg holder vi aldrig op med. Kino vil altid være genstand for forandring, for ellers kan vi jo ikke overraske dig positivt, og det er faktisk hele vort koncept:

....at give vores publikum mere end de forventer!

Det er muligt at det ikke altid lykkes, men vi gør vort yderste for at give dig så god service og så spændende besøg som muligt.

Vort righoldige repertoire er som udgangspunkt bestemt af filmenes kvalitet. Vi viser alle genrer, blot kræver vi af filmene, at de indenfor deres kunstneriske og/eller kulturelle værdi, kan betegnes kvalitet. Årsagen er, at vi gerne vil opbygge en goodwill hos publikum, så de føler sig sikre på, at de altid får en god oplevelse.

På den måde håber vi, at også film der måske ikke er blevet årets største publikumsmagneter, kan finde et glædeligt overrasket og forhåbentligt stor publikum i Kino.

Har du ønsker, tanker, ideer eller kritik som du har lyst til at dele med os, er du velkommen til at skrive til os på adressen: mail@gentoftekino.dk.

Se også vores øvrige kontaktdetaljer.

På gensyn!


Kig dig i øvrigt lidt omkring i biografen:


Vis stort kort