Billetbestilling: 39 65 33 50

Nettet strammes

Kort efter at de første biografer viste sig i bybillederne i 1906, stod det en række kloge landspolitikere klart, at det var nødvendigt at lovgive på området, således at denne vigtige nye fælleskultur, ikke blev styret af de forkerte og de få. 
 
Der skulle diversitet til, således at den sociale filmkultur kunne blomstre og bliver til gavn for alle og ikke centraliseres og indskrænkes. 
 
I mange år frem til 1972 havde vi i Danmark et bevillings-system, der sikrede, at uanset om man var firma, institution, filmselskab eller privatperson kunne man kun få bevillig til én biograf. 
Man skulle indstilles lokal af sogneråd og politimester til hvad der i dag svarer til kultur- og justitsministeriet, og herfra bestemte man så, hvem der kunne få disse eftertragtede bevillinger. 
Mange skuespillere, instruktører og kulturpinger fik igennem årene tilkendt retten til at drive biograf, således at man var nogenlunde sikret at det var folk med en rimelig kulturel ballast man betroede disse visuelle huse, men i 1972 og efter hårdt lobbyistisk virke blev bevillings-systemet nedlagt. Ganske få dage efter havde et enkelt firma 16 biografer i storbyerne i Danmark.
 
Der var dog stadig i samfundet en sikkerhedsventil imod centralisering og ensretning eller simpel kommercialisme. Dersom en kommune ikke følte, at de stedse mere fremtonende mediemastodonter i tilstrækkelig grad varetog lokalområdets tarv, kunne man selv bygge og/eller drive biograf. 
Sådan er det gået i en lang række kommuner i Danmark. Ikke mindst i kommunerne der omkranser København, men også en i lang række af de øvrige kommuner, ejes biografer  endnu af kommunen og udlejes eller forpagtes ud. Det kunne kommercialismen ikke lide. 
 
MEN nu er det slut. Nu kan man ikke længere fra kommunalt hold beslutte at oprette en biograf. Det er knap nok at man kan få lov til at sikre, at dem man allerede har, kan fortsætte med at eksistere. 
 
Det har kulturminister Marianne Jelved fået et flertal i Folketinget til at vedtaget d. 20. december 2013. En sørgelig og skælsættende dag i filmhistorien. 
 
Til gengæld tordner de store kommercielle medievirksomheder frem og de små biografer kæmper en hård og sine steder forgæves kamp mod overmagten. 
 
I dag har vi i Danmark ca. 165 biografer, men ca. 85% af samtlige solgte billetter styres af ganske få hænder, og disse ønsker ikke samfundsindblanding i, hvor der skal være biograf. Nu er det overvældende nok i en vis grad de samme virksomheder, der modtager en meget stor del af den offentlige halve milliard kroner, der om året gives til filmbranchen i form af produktionsstøtte, og her fornægter krævementaliteten og havesyge sig ikke. 
 
Når ganske få bestemmende sidder på såvel produktion som ekshibition (visning) skal der ikke megen fantasi til at forestille sig, hvorledes anderledes tænkende, nyskabende og kreative igangsættere og investorer bliver modtaget af de store i filmbranchen. 
 
Jeg håber, at nogen vil holde et vågent øje med udviklingen, nu, da hovedparten af vort politiske system har givet op overfor den kultur-kommercielle overmagt. Velbekomme!
 
Erik Hamre
4. marts 2014