Billetbestilling: 39 65 33 50

Jubilæumsbog

Den 31. marts 2013 kan Gentofte Kino fejre 75 års jubilæum. I den anledning har Poul Malmkær skrevet en bog om bigrafens historie i Gentofte kommune.

billede af bogens forside


Flere af billederne i bogen kan ses i det historiske fotogalleri.

Bogen koster kr. 149,-. Som specialtilbud kan man købe 2 for kr. 200,-. Bogen kan købes hos udvalgte boghandlere i Gentofte samt i Gentofte Kino.

Gentofte Kino - 75 år i filmens tjeneste
Forfatter: Poul Malmkjær
Forlag: Strandbergs Forlag
ISBN: 978-87-7717-224-3


Nedenfor kan du se et indslag om bogen - og jubilæet - fra TV-Lorry.



Rettelser til bogen
p.110
LYNGBY BIO

Læs efter s. 109 sidste linje:

"Leo hansen overtog biografen den 15. september 1938, og lod den ombygge ved arkitekterne Knud Fridrichsen og Arne Poulsen. Efter Leo Hansens død i 1962 blev den drevet videre af hans enke, Madeleine Leo Hansen. I 1978-79 lod hun biografen ombygge med 3 sale. Da Lyngby Storcenter åbnede med en ny biograf valgte familien at lukke LYNGBY BIO. Det skete den 10. maj 1999 med visningen af bl.a. Leo Hansens "Grønlandsfilmen".
Biografen blev til manges sorg revet ned og erstattet af et møbelhus".

p. 111
LYNGBY-KINOTEATER

Læs:

"I 1926 anlagde kommunen det trekantede torv ved rådhuset, og her blev der også plads til LYNGBY KINOTEATER i nr. 5A og 5B. Bevillingshaveren var skuespilleren Henry Seemann (f. 1875), der drev den sammen med sin hustru, skuespillerinden Agnes Nørlund, til sin død i 1948. Seemann havde tidligere haft bevillingen til Bagsværd Biograf. Agnes Seemann drev så biografen videre til 1973. I 1973 købte Preben Philipsen biografen og døbte den KINO LYNGBY. Han indsatte Morten Schyberg som leder. han døbte den atter om til det mere logiske LYNGBY KINO. BIOGRAFEN indgik i Philipsens "The Rialto Cinema Group". I 1976 købte Jørgen Lademann biografen, som imidlertid atter skiftede ejer i 1979, hvor Bent Fabricius Bjerres selskab "Metronome" overtog den.
Morten Schyberg, der havde drevet biografen fulgte med over i den ny biograf, RIALTO 2, der blev indrettet i det nye Lyngby Storcenter. Han var nu leder af begge biografer, men den gamle KINO kunne ikke mere og biografsalen blev kort efter lukket og revet ned.
Foyeren blev i 1982 bygget om til et rejsebureau."
 

Kurt Wellejus, tidligere Palladium og nu Scanbox, har sendt kopi af et skriv fra 1989, da biografen blev kåret til årets biograf, som han syntes manglede i bogen.

 
Er der nogen, som ligger inde med fotos, fra perioden, kan man stadig ringe eller maile til biografdirektør Erik Hamre på tlf. 4014 1312 og mail@gentoftekino.dk.