Klassiske børnefilm: Jungledyret Hugo

Klassiske børnefilm: Jungledyret Hugo

Klassiske børnefilm: Jungledyret Hugo

Oplev eventyrfilmen om verdens sjældneste dyr, jungledyret Hugo og hans venner. 

Se eller gense tegnefilmen om Hugo – et af verdens sjældneste og mest nuttede dyr. Han bor i junglen sammen med sine venner, aberne Zig og Zag, men efterstræbes af filmstjernen Izabella og hendes multimilliardær mand, Conrad. De vil gøre Hugo til stjerne i filmen “Skønheden og kæledyret”, og de to kidnapper Hugo fra hans trygge tilværelse i junglen. Hugo flygter og havner ved et uheld i en sæk bananer, der er på vej til København.

I storbyen er Hugo en ensom flygtning, som oplever mange farlige og spændende eventyr. Her møder han ræven Rita, der hjælper ham med at overleve i det uvante miljø. Men storbyen er ikke et sted for et jungledyr, og inden længe får Hugo voldsom hjemve.

Izabella og Conrad er hele tiden i hælene på ham, og han længes frygteligt efter junglen. Efter en dramatisk flugt gennem byens kloakker kommer han ombord på et skib, der sejler hjem igen til junglen og alle hans venner dér.

Gentoftegade Bibliotek og Gentofte Kino har sammen skræddersyet et program med gode klassiske børnefilm med figurer og personer, som du også kender fra bøger og tegneserier. 

I Gentoftegade Bibliotek vil der i forbindelse med hver filmvisning være udstillinger, aktiviteter og konkurrencer, der læner sig op af filmenes univers. 

Billetprisen er 35 kr. 

Det finder sted:

Lørdag 27. november 2021 kl. 10.00

Klassiske børnefilm: Peddersen og Findus – den bedste jul nogensinde

Klassiske børnefilm: Peddersen og Findus – den bedste jul nogensinde

Klassiske børnefilm: Peddersen og Findus – den bedste jul nogensinde

Tag hele familien med i biografen og kom i julestemning med Peddersen og Findus

Gentoftegade Bibliotek og Gentofte Kino har sammen skræddersyet et program med gode klassiske børnefilm med figurer og personer, som du også kender fra bøger og tegneserier. Vi afslutter denne sæson med julefilmen Peddersen og Findus – den bedste jul nogensinde

I Gentoftegade Bibliotek vil der i forbindelse med filmen være ekstra fokus på alle de fantastiske bøger med de to venner. 

Om filmen:
Der er to dage til juleaften, og Peddersen og Findus er sneet inde på deres lille gård. Den lille kat er nervøs for, om det overhovedet bliver jul i år, da de er løbet tør for mad, og det er umuligt at fælde et juletræ i skoven. Peddersen forsikrer dog, at det nok skal blive jul, og at det helt sikkert bliver den bedste jul nogensinde. Heldigvis bliver det snart bedre vejr, og de kan endelig tage i skoven efter et juletræ. Uheldigvis kommer Peddersen galt af sted med foden, og de må gå hjem uden deres træ. Findus kan ikke forstå, hvorfor Peddersen ikke vil tage imod hjælp fra deres naboer, men til sidst får de to bygget noget, der minder om et juletræ, og juleaften kan endelig begynde. Pludselig banker det på døren, og ude foran står deres søde naboer med armene fulde af lækkerier. Nu kan de alle fejre jul sammen alligevel…

Peddersen og Findus – den bedste jul nogensinde er en charmerende historie om at give og modtage samt vigtigheden af gode venskaber og naboer.

Billetprisen er 35 kr. 

Det finder sted:

Lørdag 18. december 2021
kl. 10.00