GIFF-70 2022

GIFF-70 2022

GIFF-70 2022

Gentofte Kinos program for GIFF-70 2022 inkluderede seks fantastiske storfilm i spektakulære 70mm.

Programmet for Gentofte International Film Festival GIFF-70 2022 blev en rejse ind i filmens forunderlige verden i uovertruffen 70mm. Ældre og nyere filmskabere forenes i kærligheden for verdens største analoge filmformat, og publikum kunne nyde Rumrejsen år 2001, 2010 – Den anden rumrejse, Døden på Nilen, Licorice Pizza, Kong: Skull Island og Panserslaget ved Ardennerne på det store lærred. Læs mere om filmene i programmet fra 2022 under.

Filmfestivalen GIFF-70 er en årlig tilbagevendende begivenhed, som hylder de store film og filmskabere. GIFF-70 fandt sted første gang i weekenden 21.-22.-23. maj 2021 og weekenden 29. april-1.maj 2022. 

Læs mere om Gentofte International Film Festival GIFF-70

The Hateful Eight

Rumrejsen år 2001

Stanley Kubricks episke sci-fi-odyssé i 70mm 

Kronjuvelen på GIFF-70 2022 er Stanley Kubricks “Rumrejsen år 2001”.Mesterinstruktøren Christopher Nolan har arbejdet på at restaurere Kubricks originale klassiker fra 1968. Denne funklende nye kopi viste han frem på Cannes filmfestivalen for få år siden, og nu har Gentofte Kino endelig fået fingrene i kopien. Nolan udtalte i forbindelse med Cannes-premieren: “Jeg vil gerne have publikum til at forlade biografen med samme oplevelse, som jeg stod tilbage med, da jeg så filmen som barn.”

2010 – Den anden rumrejse

Peter Hyams undervurderede efterfølger til Kubricks rom-odyssè

“2010 – den anden rumrejse”, Peter Hyam’s efterfølger til Kubrick’s originale værk. Den er bygget på Arthur C. Clarke’s fortsættelse af den roman, han skrev på grundlag af sit og Kubrick’s fælles filmmanuskript til “2001”. Gentofte Kino viser den originale danske 70mm kopi. Rumskibet “Discovery” blev opsendt i år 2001 men forsvandt sporløst ved Jupiter. Ni år senere sender amerikanerne og russerne en fælles ekspedition mod Jupiter for at finde ud af hvad der skete. Ekspeditionen kommer ud for fantastiske begivenheder af kosmiske dimensioner.

DUNKIRK
Mit Afrika

Døden på Nilen

Bliv transporteret tilbage i tid i ægte 70mm.

“Døden på Nilen” transporterer publikum tilbage til 1930’erne og genskaber mange af de steder, der tjente som inspiration til Christies glamourøse high-society thriller. “Døden på Nilen” er produceret i slutningen af 2019 i Longcross Studierne uden for London og på location i Egypten med Panavison’s System 65 kameraer. Det er Kenneth Branagh’s tredje “70mm film” efter “Hamlet” (1996) og “Mordet i Orientekspressen” (2017).

Licorice Pizza

Paul Thomas Andersons hypercharmerende coming-of-age-film i 70mm. 

Licorice Pizza” er optaget på ægte 35 mm. film, og derefter lavet som en 70 mm. ”blow up” kopi. Der findes ganske få af disse kopier i verden, og Gentofte Kino er meget stolte over at være den første biograf i Danmark, som viser en af disse sjældne kopier.“Licorice Pizza” er en coming-of-age historie om den charmerende og entreprenante Gary Valentine og den ti år ældre temperamentsfulde Alana Kane (som spilles af Alana Haim fra det kendte pigeband Haim), der efter et tilfældigt møde straks finder sammen i et ganske særligt venskab i starten af 70’erne. 

Joker
Interstellar

Kong: Skull Island

Danmarkspremiere på GIFF-70 i 70mm.

Kom med til en vaskeægte danmarkspremiere med Jordan Vogt-Roberts’ “Kong: Skull Island”!
Filmen er fotograferet med Panavision og ARRI linser, og præsenteret i et 70mm blow-up med 5.1 DATASAT digital stereo lydspor.
Kaptajn Conrad samler en gruppe eksperter, bestående af fotografen Weaver, Oberstløjtnant Packard, videnskabsmanden, Randa samt en række barske, tungt bevæbnede mænd, og sammen sætter de kursen mod en fjerntliggende ø i det uendelige Stillehav. De er godt nok på en officiel mission, men der går ikke længe før det viser sig, at alle de ledende kræfter i ekspeditionen har deres helt egne dagsordener.

Panslerslaget ved Ardennerne

Historisk krigsfilm i fantastisk 70mm.

“Panserslaget ved Ardennerne” var en optisk korrigeret 70 mm. kopi (rectified print), og det er vældigt spændende at iagttage hvordan korrektionen ser ud på et CinemaScope lærred. Filmen vises i Ultra Panavision 70.
70 mm. eksperten Thomas Hauerslev introducerede 70 mm. formatet med en film, der demonstrerer formatets udvikling.
Herefter viste vi hovedfilmen “Panserslaget ved Ardennerne”.

GIFF-70 2022

GIFF-70 2021

GIFF-70 2021

Gentofte Kino præsenterer ny 70mm filmfestival med seks storfilm i verdens største filmformat.

Programmet for Gentofte International Film Festival GIFF-70 2021 bød på mere end 14 timer og 46 minutters storfilm af instruktører som Quentin Tarantino og Christopher Nolan – mesterinstruktører, som flere gange har omtalt 70mm filmformatet som det ypperste filmformat. 

Filmfestivalen GIFF-70 er en årlig tilbagevendende begivenhed, som hylder de store film og filmskabere. GIFF-70 fandt sted første gang i weekenden 21.-22.-23. maj 2021.

Læs mere om Gentofte International Film Festival GIFF-70

The Hateful Eight

The Hateful Eight

Åbningsfest med Quentin Tarantinos hårdtslående western, der er instruktørens første film i 70mm-formatet.

Med The Hateful Eight vil Quentin Tarantino minde sit publikum om, hvad det vil sige at gå i biografen og se en STOR film. Tarantino fandt frem til 70mm-formatet og efter testoptagelser i Colorados kolde vinter, var han ikke i tvivl: Ultra Panavision 70mm er det bedste filmformat med en uovertruffen skarphed, som end ikke de skapeste digitale formater kan konkurrere med. Filmen er storslået på alle måder og er født med både pause og ouverture – og med musik af den italienske mesterkomponist, Ennio Morricone.

Billede: Scanbox

Dunkirk

Christopher Nolans storslåede krigsfilm i ægte 70mm

Christopher Nolans storfilm Dunkirk er skabt til det store 70mm format. Dunkirk er originalt filmet i IMAX 70mm, som er mester- instruktørens absolutte favoritformat og giver en helt enestående filmoplevelse. Med 70mm-formatet får man følelsen af selv at være til stede på Dunkirks vildblæste strande omgivet af de tordnende bombardementer. 

Billede: Warner Bros.

DUNKIRK
Mit Afrika

Out of Africa
(Mit Afrika)

Storfilmen, der er den film, der sammenlagt er blevet vist længst i de danske biografer

Mit Afrika er filmen om Karen Blixens liv på den afrikanske farm og hendes stormende forelskelse og forhold til storvildtjægeren Denys Finch Hatton. Selvom filmen oprindeligt blev filmet i det klassiske 35mm-filmformat, er det en helt særlig oplevelse at se filmen på 70mm, hvor Afrikas storslåede natur og store vidder virkelig kommer til sin ret. Filmen havde i 1986 premiere i Imperial Bio. På Gentofte International Film Festival vises filmen i den selvsamme 70mm kopi som ved gallapremieren.

Billede: UIP

Joker

Filmsuccessen med Joaquin Phoenix i hovedrollen som Joker

Todd Philips storfilm om den legendariske Batman-skurk Joker var oprindelig tænkt til at blive filmet i det store 70mm-format. I stedet blev det den ypperste digitale teknologi i Arri Alexa 65-formatet, der blev brugt til filmen, som dog senere blev omdannet til ægte 70mm. At filme i et så stort format gør det muligt at fokusere endnu mere på hovedrollen Arthur Flecks isolation og hans ustabile sindsstemning, fordi formatet ganske enkelt giver mere dybde og plads til de forskellige lag – både psykologisk og rent billedteknisk.

Billede: Warner Bros.

Joker

 Interstellar

 FIInterstellar er skabt i det store filmformat – og skal opleves i ægte 70mm.

Christopher Nolan skaber ekstraordinære filmuniverser, som ifølge instruktøren selv skal fremstå som konkret og uforfalsket virkelighed. Derfor sværger Christopher Nolan til det store filmformat på ægte film. Interstellars mange intime scener om bord på rumskibet Endurance kan da også i høj grad tilskrives filmformatets stoflighed og dybde, der er svær at efterligne med digitale kameraer.

Synopsis: I en nær fremtid er Jordens ressourcer udpinte, og menneskehedens dage er talte. Men så opdager videnskaben et ormehul, som muliggør rejser gennem tid og rum. Ingeniøren og enkemanden Cooper melder sig til at drage ud i det ukendte for at finde et frugtbart levested for menneskeracen i en anden galakse – også selv om det betyder, at han må forlade sine teenagebørn til en uvis fremtid.

Billede: Warner Bros.

The Great Race
(Alle tiders race)

Se eller gense klassikeren fra 1965 i ægte 70mm!

“Alle tiders største lystspilsfarce” er nu igen mulig at opleve i 70mm! Filmen er oprindelig filmet på 35mm, men er senere omdannet til 70mm-film. The Great Race er en af de første film, hvor man filmede på 35mm og blæste op til 70mm. Filmen havde dansk premiere i 1966 i Kinopalæet.

Synopsis: Professor Fate skyr ingen midler i sin rivalisering med verdensmanden The Great Leslie, da de kaster sig ud i et gigantisk bilvæddeløb tværs over kloden. Med i de eventyrlige løjer er også Fates tro væbner Max og reporteren Maggie DuBois, der efter et uheld med sin egen bil må rejse som Leslies passager. Det bliver et uforglemmeligt løb med utallige overraskelser, farer og beskidte kneb, før rivalerne i en sidste kraftanstrengelse racer mod målstregen.

Billede: Warner Bros.

Alle tiders race
GIFF-70 2021: Tak for i år!

GIFF-70 2021: Tak for i år!

GIFF-70 2021: Tak for i år!

Gentofte Kino åbnede dørene til den første Gentofte International Film Festival i weekenden den 21.-22.-23. maj 2021. Den første udgave af filmfestivalen bød på seks storfilm, alle vist i 70mm. Gentofte Kino var fyldt med filmfans, der kunne opleve deres yndlingsfilm på biografens store lærred i verdens største filmformat. 

Vi ses i 2022 til Gentofte International Film Festival den 
28.-29.-30. januar 2022

Filmrullerne med festivalens film ankom til biografen i ugerne op til festivalen.

Christopther Nolans Interstellar fylder 8 filmspoler, når filmen skal vises på 70mm.

Operatørerne Orla og Allan sørgede for, at al teknikken var på plads, så festivalen kunne afvikle alle filmene i ægte 70mm på Gentofte Kinos Phillips DP70 filmfremviser. Filmfremviseren i Gentofte Kino er Danmarks nyeste og er fra 1966.  

Gentofte International Film Festival GIFF-70 2021 åbnede med Quentin Tarantinos hårdtslående western The Hateful Eight. Til åbningsfesten blev der selvfølgelig serveret en ægte westerndrink med whiskey.   

Filmoperatør Jan stod klar i døren ind til salen for at tjekke billetter. 

Biografdirektør Sune Lind Thomsen byder velkommen til Gentofte International Film Festival GIFF-70 og fortæller om det særlige ved netop 70mm formatet. 

Selvom biografen var underlagt restriktioner i forbindelse med Corona, var foyer og biografsal fyldt med forventningsfulde og filmglade gæster. Festivalens anden dag bød på det storslåede krigsdrama Dunkirk, et gensyn med klassikeren fra 1986, Mit Afrika, og den psykologiske Joker, om Batmans ærkefjende. 

Festivalens sidste dag startede med Christopher Nolans utroligt smukke Interstellar, som er en helt særlig oplevelse på 70mm. Festivalen sluttede med visningen af den legendariske klassiker, The Great Race (Alletiders race) fra 1966. 

Tusind tak for i år!

Vi ses i 2022 til Gentofte International Film Festival GIFF-70

 

70mm versionerne af Mit Afrika (1986) og Alletiders race (1966) fylder hver fem filmspoler. Begge film er med magnetspor til lyd, hvilket betyder, at filmene vejer lidt ekstra: ca. 25 kr. pr. filmspole.

Gentofte Kinos stolte Phillips DP70 filmfremviser, hvor der under Gentofte International Film Festival GIFF-70 2021 løb lidt over 31.000 meter igennem. 

Inden en film i 70mm kan vises i sin fulde længde, skal filmrullerne samles. Her er det festivalens åbningsfilm, The Hateful Eight, som ligger på make up bordet og er ved at blive samlet af de dygtige filmoperatører. 

Filmfremviseren gøres klar til filmstart.

Direktør for Karen Blixen Museum Rungstedlund, Elisabeth Nøjgaard, fortalte indlevende om Karen Blixen og storfilmen Mit Afrika

Original dansk filmplakat til Alletiders race fra 1966.