Gentlemen foretrækker blondiner

Gentlemen foretrækker blondiner

Gentlemen foretrækker blondiner

Marilyn Monroe på sit bedste og mest ikoniske!

Raffineret, elegant, satirisk – og den definitive Marilyn-film! Men ved premieren var mørkhårede Jane Russell faktisk en større stjerne end Marilyn, hvilket blandt andet sås i, at Russell fik 200,000 dollars for sin rolle, mens Monroe fik sølle 500 dollars om ugen. Konfronteret med det faktum indvendte Monroe efter sigende: ”Det kan godt være, hun er stjernen, men jeg er blondinen i filmen!”

Filmens store succes har meget at gøre med netop den humor, Howard Hawks bibragte, og filmens selvironi betyder, at den på lange strækninger har modstået tidens tand og stadig i dag fremstår som en ikonisk inspirationskilde i popkulturen.

Filmen vises med pause. 

Det finder sted:

Søndag d. 27. september 2026 kl. 16.45

Operakino: Carmen fra Bregenz 2017

Operakino: Carmen fra Bregenz 2017

Operakino: Carmen fra Bregenz 2017

Danske Kasper Holten har iscenesat Carmen på verdens største flydende scene 

Danske Kasper Holten + britiske Es Devlin + CARMEN + Bregenzer festspil, er en stærk cocktail fra Bregenz smukke sø-scene. Verdens største flydende scene. Bizets Carmen var banebrydende i sin realisme, og det blev hurtigt en af de mest populære vestlige operaer nogensinde. Den er kilden til mange mindeværdige og bredt anerkendte sange, især de der kendes som de populære navne “Toreadorsangen” og “Habanera”. Carmen hører til blandt de 3 mest spillede opera i verden.

Stykket handler om dragonen Josés altopslugende kærlighed til sigøjnersken Carmen, der driver ham ud i forbrydelse. Han bliver desertør, smugler, røver, og til sidst dræber han sin elskede, da hun ikke vil have ham. Over for ham står en stærk kvinde ,Carmen, for hvem friheden til at vælge kærligheden betyder mere end selve livet. Med Gaëlle Arquez som Carmen, hun ikke bare spiller Carmen, hun er Carmen, Don José: Daniel Johansson, Escamillo: Andrew Foster Williams, Micaëla: Cristina Pasaroiu

Det finder sted:

Søndag 27. september. 2026 kl. 10.00

Peter Plys

Peter Plys

Peter Plys

Se Peter Plys på det store lærred i Gentofte Kino

I samarbejde med Gentoftegade Bibliotek, viser vi i efteråret en række børnefilmsklassikere. 

Tænk, hvis man havde en blyant, hvor alt man tegnede blev virkeligt! Det har Topper, der går og keder sig, mens hans far, der er sømand, er på langfart ude på det store hav. En dag tegner han et næsehorn på væggen hjemme i lejligheden, og så er det slut på ensomheden! Otto er et næsehorn havde premiere i 1983 og bygger på bogen med samme navn af Ole Lund Kirkegaard fra 1972. Filmen, instrueret af Rumle Hammerich, er en svært charmerende børnefilmfortælling, der også er en fornøjelig biografoplevelse for de voksne – med kendte og elskede danske skuespillere på rollelisten.

Billetpris: 45 kr. 

Det finder sted:

Lørdag d. 26. september 2026 kl. 10.00

Operakino: Figaros bryllup fra Wien 1976

Operakino: Figaros bryllup fra Wien 1976

Operakino: Figaros bryllup fra Wien 1976

En fantastisk opsætning fra 1976

Operaen foregår på én hektisk dag på grev Almavivas slot. Tjeneren Figaro skal giftes med Susanna, men greven forsøger at forføre hende. Intriger, forklædninger, jalousi og misforståelser følger, indtil sandheden kommer frem, og kærligheden sejrer. Hermann Prey er den definitive Figaro, charmerende i sin energiske selvtillid, Mirella Frenis Susanna er en personificering af uskyld og skønhed, Kiri Te Kanawas Grevinde er et rørende portræt af forurettet kvindelighed, Dietrich Fischer-Dieskaus Greve er en bedragerisk flirtende despot, og Maria Ewings Cherubino er et lidenskabeligt studie af ungdommelig naivitet.

Få dirigenter har mestret den flydende melodiske kontrol, de rytmiske drive og den dramatiske kraraktergivning af Mozarts operaer i samme grad som Karl Böhm. Denne forestilling, i 1976, vrimler med fantastiske sangere, som alle
Leverer præstationer af højeste vokale og dramatiske karat. Operaen regnes som en af operahistoriens største mesterværker.

Det finder sted:

Søndag 20. september. 2026 kl. 10.00

8 1/2

8 1/2

8 1/2

Oplev en af mesterinstruktør Federico Fellinis bedste og mest fængslende film på det store lærred! 

8 1/2 er en af de bedste film om film, der findes i filmens historie.

Den italienske filminstruktør Guido Anselmi, (Marcello Mastroianni), har mistet inspirationen til sin kommende film, og det er for sent at trække sig ud. Han brydes med sin samvittighed, men er ude af stand til at finde på noget nyt, mens hans elskerinde, kone, producer og alle hans venner presser ham fra alle sider. Guido flygter ind i sine drømme for at beskytte sig selv fra presset, og der finder han ny inspiration til at lave sin nye film og se verden i øjnene.

Det finder sted:

Søndag d. 13. september 2026 kl. 16.30

Gaslys (Gaslight)

Gaslys (Gaslight)

Gaslys (Gaslight)

Oplev en mageløs Ingrid Bergman i biografen. 

Ingrid Bergman vandt sin første Oscar for hovedrollen i George Cukors elegante og atmosfæremættede thriller. Charles Boyer spiller den diabolske ægtemand Anton, som prøver at drive sin unge hustru, Paula Alquist (Ingrid Bergman) til vanvid. De bor i et gammelt hus, hvor Paulas tante kom ulykkeligt af dage ti år tidligere. Paula bliver stadigt mere isoleret og begynder at tvivle på sin egen dømmekraft, men Antons plan bliver afsløret af Brian Cameron (Joseph Cotten), der forelsker sig i Paula. Filmens titel stammer fra udtrykket ‘to gaslight someone”, dvs. at drive nogen til vanvid ved at manipulere omgivelserne.

Det finder sted:

Tirsdag d. 8. september 2026 kl. 20.00