Cykeltyven

Oplev en af filmhistoriens største klassikere i Gentofte Kino
Den italienske film Cykeltyven på det store lærred.
Vittorio de Sicas ‘Cykeltyven’ udspiller sig i efterkrigstidens Rom, hvor den fattige Antonio bliver hyret til at hænge plakater op i byen. Mens han arbejder, bliver hans cykel stjålet. Sammen med sin søn leder Antonio efter cyklen, der for ham ikke bare betyder arbejde, men også selvrespekt. Filmen tegner et portræt af forholdet mellem far og søn og satte standarden for socialt engageret filmkunst i årtier.