Darkest Hour – med besøg af Per Stig Møller

Vi får besøg af tidligere udenrigsminister Per Stig Møller til en særvisning af Darkest Hour
Gentofte Kino fejrer Danmarks befrielse med besøg af tidligere udenrigsminister Per Stig Møller. Med udgangspunkt i hans bog ’Afgørende øjeblikke’ indleder han aftenens film om den store britiske premierminister Winston Churchill.
Om filmen:
Få dage efter at Winston Churchill er blevet udnævnt som Storbritanniens premierminister, står han over for sit livs mest omskiftelige og definerende udfordring: Skal han forhandle en fredsaftale med Nazityskland, eller stå fast og kæmpe for en nations idealer, selvstændighed og frihed. Nazisternes ustoppelige krigsmaskine ruller henover Vesteuropa og truslen om invasion er nært forestående. Befolkningen er uforberedt, kongen er skeptisk, og hans eget parti konspirerer imod ham. Churchill står over sin mørkeste time, da han skal samle en nation og forsøge at ændre forløbet af verdenshistorien.
