Far til fire på Bornholm

Den perfekte danske sommerfilm for hele familien!
I samarbejde med Gentoftegade Bibliotek, viser vi en række børnefilmsklassikere, der har rod i bøger eller tegneserier med billetter til kun 45 kr
Den kendte danske familie er taget på en dejlig ferie til Bornholm. Men noget går galt! De har ikke kunnet finde et hotel at bo på, og nu står de uden et sted at sove. Heldigvis har Lille Per, der altid er fuld af sjove idéer, en løsning: “Vi kan bare sove i telt!”. Far og Onkel Anders synes ikke, det er den bedste idé – de kan bedre lide at sove i en god seng – men der er ikke rigtig andre muligheder. Så de slår teltet op og prøver at gøre det hyggeligt.
Men det bliver ikke helt en rolig ferie. For pludselig dukker Onkel Anders’ frække papegøje op! Hvordan er den mon kommet til Bornholm? Og hvad laver fru Sejersen, som plejer at passe papegøjen, også på øen? Snart er hele familien viklet ind i sjove og skøre oplevelser.