Interstellar i 70mm

Tidligere særarrangementer

Oplev Christopher Nolans banebrydende sci-fi Interstellar i spektakulær 70mm

Christopher Nolan skaber ekstraordinære filmuniverser, som ifølge instruktøren selv skal fremstå som konkret og uforfalsket virkelighed. Derfor sværger Christopher Nolan til det store filmformat på ægte film. Interstellars mange intime scener om bord på rumskibet Endurance kan da også i høj grad tilskrives filmformatets stoflighed og dybde, der er svær at efterligne med digitale kameraer.

Vi viser filmen i det storslåede 70mm-format, som Nolan udnytter til det fulde i Interstellar. Det vil sige, at der er ægte filmrulle involveret, når vi viser filmen med ekstraordinær dybde og tekstur.

I en nær fremtid er Jordens ressourcer udpinte, og menneskehedens dage er talte. Men så opdager videnskaben et ormehul, som muliggør rejser gennem tid og rum. Ingeniøren og enkemanden Cooper melder sig til at drage ud i det ukendte for at finde et frugtbart levested for menneskeracen i en anden galakse – også selv om det betyder, at han må forlade sine teenagebørn til en uvis fremtid.

Det er ikke kun filmelskere, der får noget ud af at se film i 70mm – det giver en bedre filmoplevelse for alle.

Der vil være en pause i filmen, hvor der er mulighed for at købe forfriskninger.

Det finder sted:

Mandag d. 30. december kl. 20.00: