Klassiske børnefilm: Cirkeline, Coco og det vilde næsehorn

Kultur

Tag med på eventyr sammen med Cirkeline og hendes venner, når Gentoftegade Bibliotek og Gentofte Kino igen byder velkommen til klassiske børnefilm 

Cirkeline får en ny hjerteveninde, og Ingolf møder et næsehorn, der er træt af at være den lille. Sammen tager de på en rejse, der lærer dem, at det ikke altid er lykken at være den, der bestemmer, og at selv et lillebitte næsehorn kan vise sig at være en meget stor helt. 

Filmen om Cirkeline, Coco og det vilde næsehorn er skabt af Jannik Hastrup og har danske stemmer af blandt andre Tommy Kenter, Anne Marie Helger, Magdalena Nonsgjogv Trantou.

Som altid er der dømt eventyr og masser af gode grin, når Cirkeline og musene Frederik og Ingolf møder nye venner.

Gentoftegade Bibliotek og Gentofte Kino har sammen skræddersyet et program med gode klassiske børnefilm med figurer og personer, som du også kender fra bøger og tegneserier. 

I Gentoftegade Bibliotek vil der i forbindelse med hver filmvisning være udstillinger, aktiviteter og konkurrencer, der læner sig op af filmenes univers. 

Billetprisen er 35 kr. 

Det finder sted:

Lørdag 8. maj 2021 kl. 10.00