Kvinden fra Shanghai (The Lady from Shanghai)

Filmklassikere, Verdens Bedste Film

Gamle Hollywood på sit bedste!

Oplev den ikoniske rødtop Rita Hayworth som iskold blondine i Orson Welles’ banebrydende film noir.

”Jeg tilbyder 1000 dollars til den, der kan forklare mig plottet”, hvæsede producenten Harry Cohn, da han så den færdige film. Hvad Orson Welles’ underholdende film noir-thriller muligvis mangler i stringent handlingsforløb, har den til gengæld i teknisk virtuositet. Welles spiller selv en irsk sømand, Michael O’Hara, der en aften i New York møder den smukke femme fatale Elsa Bannister (Rita Hayworth). Hun er gift med en berømt sagfører, som næste dag tilbyder O’Hara arbejde på sin yacht. O’Hara accepterer modvilligt, da han er betaget af Elsa. Den makabre slutscene i det kinesiske spejlkabinet er en af filmhistoriens mest ikoniske.

 

Det finder sted:

Søndag d. 24. november kl. 16.30