Minikoncert og film: Søren Kragh-Jacobsen og Skyggen af Emma

Filmklassikere, Musik & Kultur

Kom til minikoncert med Søren Kragh-Jacobsen og visning af hans fantastiske spillefilm Skyggen af Emma fra 1988 

Vi glæder os til en helt særlig aften i biografen! Tirsdag d. 28. april vil Søren Kragh-Jacobsen spille en minikoncert. hvor publikum kan opleve nogle af hans kendte sange. Derefter vil han introducere en visning af sin fantastiske spillefilm Skyggen af Emma fra 1988. 

 Om filmen:

I ‘Skyggen af Emma’ møder vi Emma, en forsømt overklassepige, der i 30’ernes København iscenesætter sin egen bortførelse og slår pjalterne sammen med en forhundset svensk kloakarbejder, Malthe. Et nuanceret pigeportræt – Emma er både strid, handlekraftig og pågående – og en bevægende og varm historie om venskab og sammenhold. Nyd eks. den geniale scene, hvor Emma følger Malthe fra kloakrist til kloakrist – hun over jorden, han under.

 

Medlemmer af Gentofte Kinos Venner kan købe billetter til kun 100 kr. Her kan du melde dig ind i venneforeningen.

 

Tirsdag d. 28. april 2026 kl. 19.30