Når staten lyver og manipulerer – The Post og besøg af Peter Ernstved Rasmussen

Tidligere særarrangementer

En introduktion ved Peter Ernstved Rasmussen efterfulgt af filmvisning af The Post!

Peter Ernstved Rasmussen vil fra scenen tale om det danske forsvars kollaps. Det består af skibe, der ikke kan sejle. Fly, der ikke kan flyve. Og kanoner, der ikke kan skyde. Der mangler alt fra soldater til printerpapir, og det er kun kommet så vidt, fordi landets politikere med åbne øjne gennem flere end 30 år har sparet Forsvaret i stykker. Det skete, mens de samme politikere fortalte befolkningen, at vi havde verdens bedste forsvar.

Journalist Peter Ernstved Rasmussen afdækker historien i bogen ’Forsvarløs – Når den største trussel kommer indefra’. Mød ham i Gentofte Kino og se Steven Spielbergs filmen ’The Post’ fra 2017 med Meryl Streep og Tom Hanks i forrygende hovedroller. Filmen er baseret på en sand historie om Washington Posts udfordringer med at publicere de nu berømte Pentagon-papirer og hvordan skiftende amerikanske regeringer gennem mere end 30 år løj og manipulerede den amerikanske befolkning om udviklingen i Vietnam. 

Foto af Peter Ernstved Rasmussen: Thomas Howalt Andersen

Det finder sted:

Søndag d. 17. november kl. 19.30