Prinsessen holder fridag – med besøg af Lotte Freddie

Tidligere særarrangementer

Audrey Hepburns i hendes første hovedrolle 

Roman Holiday er stadig en fantastisk filmoplevelse på det store lærred. Filmen, der gav Audrey Hepburn hendes første Oscar, skildrer et varmt og billedskønt Rom, badet i sollys. 

Vi får besøg af den legendariske modejournalist Lotte Freddie, der vil introducere visningen. 

Selv om Audrey Hepburn var helt ukendt for det brede publikum stod hendes navn øverst på plakaten. Hendes medspiller, den store filmstjerne Gregory Peck, insisterede nemlig på, at hendes navn skulle stå først. Hvis ikke ville det blive direkte pinligt da filmen udkom, mente han – fordi hun var filmens rigtige stjerne.

På en tur til Rom stikker prinsessen Anne (en hjerteknusende kæk Audrey Hepburn) af fra hoffet, bliver klippet korthåret og forelsker sig i en amerikansk journalist (Gregory Peck). Han genkender prinsessen og øjner en god historie – men falder naturligvis også for hende.

(Billede Lotte Freddie: Klaus Nedergaard)

Tirsdag d. 3. marts 2026 kl. 20.00