Rejseholdet – Det første mord – Med Peer Kaae

Tidligere særarrangementer

Den 16. september har vi en helt særlig visning af Rejseholdet – Det første mord med besøg af Peer Kaae, der har skrevet bogen om det ægte Rejsehold! 

Peer Kaae vil introducere visningen med at fortælle om bogen Rejseholdet – De første drabssager. Bogen udkommer først den 17. september, men det vil være muligt at købe et eksemplar til visningen. 

Peer Kaae (f. 1965) er forfatter til en lang række true crime bøger blandet andet bestsellerne Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej, Maries Morder og Jagten på Stine Geislers morder. Han har lavet TV-dokumentarer, holder foredrag og står bag de to podcasts: Bag Drabet og Krimi med Kaae.

Efter introduktionen viser vi det nye danske krimidrama Rejseholdet – Det første mord. 

Det er også muligt at benytte Biografklub Danmark-billetter til denne visning. 

Det finder sted:

Tirsdag d. 16. september 2025 kl. 19.30