Små og store synder – Christian Monggaard vælger Woody Allen

Tidligere særarrangementer

Woody Allen retrospektiv med filmkritiker Christian Monggaard! 

Vi viser udvalgte film fra Woody Allens omfattende filmografi frem imod premieren på hans nyeste – og sidste film – Coup de Chance til november. Til at udvælge og guide os igennem mesterinstruktørens værker har vi en af landets mest fremtrædende filmkritikere, Christian Monggaard, der er film- og tv-redaktør på Dagbladet Information. Han vil i samtale med biografdirektør Sune Lind Thomsen gå i dybden med Woody Allen og hans banebrydende film inden visningerne.

Tirsdag den 29. oktober kl. 20.00 fortsætter vi med Små og store synder (Crimes and Misdemeanors) fra 1989. 

Små og store synder handler om en øjenlæge, der bliver udsat for den forsmåede elskerindes vrede. Hun truer med at ødelægge hele hans harmoniske tilværelse. Øjenlægen er en moralsk person, men når hans bror, der har mafiaforbindelser, siger, at han kan klare ’problemet’ med ét telefonopkald, tøver øjenlægen længe nok til, at snebolden sættes i bevægelse. Det er en eksistentialistisk film, som elegant og urovækkende behandler moralske spørgsmål som f.eks. hvor langt man er villig til at gå for at beskytte sig selv. Spændingen ligger egentlig ikke i, hvad der kommer til at ske med personerne, men i hvilke beslutninger, de vil træffe.

Christian Monggaard. Foto: Sofie Amalie Klougart

Det finder sted:

Tirsdag d. 29. oktober kl. 20.00