Sommeropera: Turandot

Kultur, Opera

Oplev Puccinis sidste, ufærdige værk, når Gentofte Kino inviterer til sommeropera med Turandot.

Turandot er historien om prinsessen med et hjerte af sten. For at vinde hendes hånd skal bejlerne besvare hendes gåder – eller dø.

Den smukke prins Calaf som kommer til Turandots rige, er oprigtigt forfærdet over hendes grusomhed, og samtidig fortryllet af hendes skønhed. Hun fortryller hurtigt den usikre prins, og han melder sig som bejler.

Turandot er det sidste, ufærdige værk af Puccini. Puccini var nået til 3 akt, da han døde. Det blev Franco Alfano, en elev af Puccini, der fuldførte operaen.

Der kunne næppe være en mere passende afslutning på Puccinis rige musikalske karriere end Turandot.

Sommeropera: Turandot

Søndag 11. juli 2021
kl. 10:00