De forbandede år 3 – med besøg af Anders Refn og Bodil Jørgensen

De forbandede år 3 – med besøg af Anders Refn og Bodil Jørgensen

De forbandede år 3 – med besøg af Anders Refn og Bodil Jørgensen

Et afsluttende kapitel i den storslåede trilogi 

Vi får besøg af instruktør Anders Refn og skuespiller Bodil Jørgensen, der vil introducere visningen. 

Året er 1945. Krigen er endelig slut. Danmark er frit, men splittet. Meget har ændret sig for familien Skov, Karl og Evas ægteskab er tyndslidt, og Eva beslutter at forlade sin mand. Samtidig venter et brutalt retsopgør for Karl og dem, der samarbejdede med nazisterne under krigen. Aksel og hans kammerater fra modstandskampen ser til med voksende frustration, mens landet kæmper for at genopbygge sig selv og undervejs ser målet om et nyt og bedre Danmark smuldre. Imidlertid samles Aksels søskende, Valdemar, Helene og Knuds enke Britta, om en fælles drøm, der åbner nye perspektiver for familien.

(Billede Anders Refn: Christian Geisnæs)

Tirsdag d. 17. marts 2026 kl. 19.30

CPH:DOX: Merckx – Race of a Champion

CPH:DOX: Merckx – Race of a Champion

CPH:DOX: Merckx – Race of a Champion

Cykelsporten hyldes i ny dokumentarfilm om legenden Eddy Merckx

Vi viser Merckx – Race of A Champion som en del af CPH:DOX. 

Eddy Merckx står som den største cykelrytter nogensinde. Belgieren har vundet rub og stub – og i dag betragtes han som en levende legende. Et stilfuldt portræt af en uovervindelig mester i medgang og modgang.

Eddy Merckx’ sejrsliste er uovertruffen. Fra han begyndte som amatør i 1961 til han gik på pension i 1978 vandt han hele 525 landevejsløb. Monumenterne, verdensmesterskabet, 11 Grand Tours og meget mere. Ingen har siden overgået Merckx.

Og nu har Merckx fået den film, han har fortjent. En stilfuld, medrivende og vanvittigt flot film, der med en levende brug af arkivmateriale beretter historien om stjernens himmelflugt. Men bag succesen gemte der sig bump på vejen: dopingsager, udelukkelser, styrt. Når han sejrede, forenede han Belgien. Når han tabte, vendte hele nationen ham ryggen. Merckx havde smag for sejrens sødme og fik hurtigt kælenavnet ‘Kannibalen’. Han fortærede sine konkurrenter, og nogle mente, at han vandt for meget. Bag beundringen og fascinationen ulmede jalousien. Historien om Merckx er historien om, hvordan et stortalent pressede sig selv og sin smertegrænse til det yderste for at blive verdens bedste. En film om smerte og vilje – og om en legende, selv Tadej Pogačar ikke kan slå.

 

Søndag d. 15. marts 2026 kl. 17.15

CPH:DOX: Patriarken – med besøg af Andrea Storm Henriksen og Peter Aalbæk

CPH:DOX: Patriarken – med besøg af Andrea Storm Henriksen og Peter Aalbæk

CPH:DOX: Patriarken – med besøg af Andrea Storm Henriksen og Peter Aalbæk

Peter Aalbæk kommer i terapi i helt ny dokumentarfilm 

Vi viser Patriarken som en del af CPH:DOX. 

Vi får besøg af instruktør Andrea Storm Henriksen og Peter Aalbæk til visningen. 

“Verden er blevet woke, normerne har forskubbet sig og patriarkiet er i forfald. Peter Aalbæk er en gammeldags mand i en moderne verden – en ronkedor, der nægter at følge med tidens wokeisme og identitetspolitik. Storhedstiden med høj cigarføring er blevet til lavt blodsukker, diabetes og slankemiddel, men det daglige glas rødvin står ikke til forhandling.

Nu har døtrene Sigrid og Hedvig sendt deres far i terapi. De efterlyser nærvær, opmærksomhed og ansvar. Peter møder op med ironi, rastløshed og en selverklæring som ‘et højreorienteret, gammelt pikfascistisk svin’. Følelser er svære, at lytte efter endnu sværere. Spørgsmålet er, om terapien kan lære Peter nye tricks, eller om han for evigt er henvist til rollen som uforbederlig patriark.”

 

Søndag d. 15. marts 2026 kl. 20.00