Gensyn med Bonnie & Clyde fra 1967
Tag med til 1930’ernes USA, hvor depressionen og det verdensberømte forbryderpar hærger.
Oplev den ikoniske Bonnie and Clyde fra 1967 med Warren Beatty og Faye Dunaway i hovedrollerne.
Filmen foregår i 1930’ernes USA, hvor depressionen hærger landet.
Bonnie og Clyde mødes, da han forsøger at stjæle hendes mors bil. Snart er de godt i gang med smårøverier af især tankstationer og mindre butikker. Men da de slår pjalterne sammen med Clydes bror og dennes kone, Buck og Blanche, samt med den tungnemme tankpasser C.W. Moss, står der banker på menuen.
Under et røveri lader Clyde en kunde beholde sine penge og bliver efterfølgende i medierne fremstillet som en ny Robin Hood, der hjælper de fattige. Det glamourøse forbryderpar har dog politiet lige i hælene.
Bonnie and Clyde er fra 1967 og instrueret af Arthur Penn og bygger på den sande historien om Bonnie Parker og Clyde Barrow.
Bonnie and Clyde er en del af Gentofte Kinos filmserie, Verdens bedste film, hvor vi løbende udvælger og viser de bedste film på det store lærred.