The Big Lebowski

The Big Lebowski

The Big Lebowski

Benyt en fantastisk mulighed for at se kultklassikeren The Big Lebowski på det store lærred. 

The Big Lebowski opnåede akut kultstatus, da den rullede over biograflærreder verden over i 1998. Det er en absurd komedie med et mageløst karaktergalleri. Coen-brødrenes vanvittige omhandler en midaldrende hippie ‘The Dude, der tilbringer det meste af sin rigelige fritid i en bowlinghal sammen med den småpsykotiske Vietnam-veteran Walter (John Goodman) og den ikke alt for opvakte Donny (Steve Buscemi). ‘The Dude’ deler tilfældigvis sit efternavn Lebowski med en usympatisk rigmand. På grund af navnefællesskabet bliver han fejlagtigt overfaldet af et par gorillaer, der tilmed tisser på hans gulvtæppe. Opildnet af sine to bowlingkumpaner opsøger han den anden Lebowski for at få erstattet sit højtelskede tæppe. Og så har vi for alvor balladen. Jeff Bridges er fremragende som det overvintrede blomsterbarn. I de andre roller finder vi blandt andre Julianne Moore, der giver sig fuldt ud som nøgenmaler-furien Maude Lebowski, Philip Seymour Hoffman, John Turturro og flere andre kendte navne.

Der vil naturligvis være mulighed for at tilkøbe White Russians! 

Det finder sted:

Fredag 28. april 2023 kl. 20.00

Jeanne d’Arcs lidelse og død

Jeanne d’Arcs lidelse og død

Jeanne d’Arcs lidelse og død

Oplev Carl th. Dreyers banebrydende mesterværk Jeanne d’Arcs lidelse og død på det store lærred. 

Carl Th. Dreyers skildring i stumme billeder af Jeanne d’Arcs lidelse og død i 1431, er blevet til et epokegørende kapitel i filmhistorien. Filmen var banebrydende med sit intenst skarpe portræt i nærbilleder af en religiøs helgeninde, der ofrer livet for sin tro. Tidens film var generelt præget af kvindeskikkelser med tung makeup og karikerede ansigter, men Renèe Falconettis legemliggørelse af Jeanne d’Arc på lærredet skulle blive noget helt nyt. Hendes usminkede, rå ansigt bragte et helt nyt sprog for følelser til filmstriberne, der er skælsættende at se den dag i dag. Med Dreyers egne ord: “Alt menneskeligt udtrykkes i ansigtet, idet ansigtet er sjælens spejl.”

Det finder sted:

Mandag 10. april 2023 kl. 16.30