70mm filmfestival i Gentofte Kino

70mm i Gentofte Kino

Gentofte Kino præsenterer ny 70mm filmfestival med seks storfilm i verdens største filmformat.

Programmet for Gentofte International Film Festival GIFF-70 2021 bød på mere end 14 timer og 46 minutters storfilm af instruktører som Quentin Tarantino og Christopher Nolan – mesterinstruktører, som flere gange har omtalt 70mm filmformatet som det ypperste filmformat. 

Filmfestivalen GIFF-70 er en årlig tilbagevendende begivenhed, som hylder de store film og filmskabere. GIFF-70 fandt sted første gang i weekenden 21.-22.-23. maj 2021.

Læs mere om Gentofte International Film Festival GIFF-70

The Hateful Eight

The Hateful Eight

Åbningsfest med Quentin Tarantinos hårdtslående western, der er instruktørens første film i 70mm-formatet.

Med The Hateful Eight vil Quentin Tarantino minde sit publikum om, hvad det vil sige at gå i biografen og se en STOR film. Tarantino fandt frem til 70mm-formatet og efter testoptagelser i Colorados kolde vinter, var han ikke i tvivl: Ultra Panavision 70mm er det bedste filmformat med en uovertruffen skarphed, som end ikke de skapeste digitale formater kan konkurrere med. Filmen er storslået på alle måder og er født med både pause og ouverture – og med musik af den italienske mesterkomponist, Ennio Morricone.

Billede: Scanbox

Dunkirk

Christopher Nolans storslåede krigsfilm i ægte 70mm

Christopher Nolans storfilm Dunkirk er skabt til det store 70mm format. Dunkirk er originalt filmet i IMAX 70mm, som er mester- instruktørens absolutte favoritformat og giver en helt enestående filmoplevelse. Med 70mm-formatet får man følelsen af selv at være til stede på Dunkirks vildblæste strande omgivet af de tordnende bombardementer. 

Billede: Warner Bros.

DUNKIRK
Mit Afrika

Out of Africa
(Mit Afrika)

Storfilmen, der er den film, der sammenlagt er blevet vist længst i de danske biografer

Mit Afrika er filmen om Karen Blixens liv på den afrikanske farm og hendes stormende forelskelse og forhold til storvildtjægeren Denys Finch Hatton. Selvom filmen oprindeligt blev filmet i det klassiske 35mm-filmformat, er det en helt særlig oplevelse at se filmen på 70mm, hvor Afrikas storslåede natur og store vidder virkelig kommer til sin ret. Filmen havde i 1986 premiere i Imperial Bio. På Gentofte International Film Festival vises filmen i den selvsamme 70mm kopi som ved gallapremieren.

Billede: UIP

Joker

Filmsuccessen med Joaquin Phoenix i hovedrollen som Joker

Todd Philips storfilm om den legendariske Batman-skurk Joker var oprindelig tænkt til at blive filmet i det store 70mm-format. I stedet blev det den ypperste digitale teknologi i Arri Alexa 65-formatet, der blev brugt til filmen, som dog senere blev omdannet til ægte 70mm. At filme i et så stort format gør det muligt at fokusere endnu mere på hovedrollen Arthur Flecks isolation og hans ustabile sindsstemning, fordi formatet ganske enkelt giver mere dybde og plads til de forskellige lag – både psykologisk og rent billedteknisk.

Billede: Warner Bros.

Joker

 Interstellar

 FIInterstellar er skabt i det store filmformat – og skal opleves i ægte 70mm.

Christopher Nolan skaber ekstraordinære filmuniverser, som ifølge instruktøren selv skal fremstå som konkret og uforfalsket virkelighed. Derfor sværger Christopher Nolan til det store filmformat på ægte film. Interstellars mange intime scener om bord på rumskibet Endurance kan da også i høj grad tilskrives filmformatets stoflighed og dybde, der er svær at efterligne med digitale kameraer.

Synopsis: I en nær fremtid er Jordens ressourcer udpinte, og menneskehedens dage er talte. Men så opdager videnskaben et ormehul, som muliggør rejser gennem tid og rum. Ingeniøren og enkemanden Cooper melder sig til at drage ud i det ukendte for at finde et frugtbart levested for menneskeracen i en anden galakse – også selv om det betyder, at han må forlade sine teenagebørn til en uvis fremtid.

Billede: Warner Bros.

The Great Race
(Alle tiders race)

Se eller gense klassikeren fra 1965 i ægte 70mm!

“Alle tiders største lystspilsfarce” er nu igen mulig at opleve i 70mm! Filmen er oprindelig filmet på 35mm, men er senere omdannet til 70mm-film. The Great Race er en af de første film, hvor man filmede på 35mm og blæste op til 70mm. Filmen havde dansk premiere i 1966 i Kinopalæet.

Synopsis: Professor Fate skyr ingen midler i sin rivalisering med verdensmanden The Great Leslie, da de kaster sig ud i et gigantisk bilvæddeløb tværs over kloden. Med i de eventyrlige løjer er også Fates tro væbner Max og reporteren Maggie DuBois, der efter et uheld med sin egen bil må rejse som Leslies passager. Det bliver et uforglemmeligt løb med utallige overraskelser, farer og beskidte kneb, før rivalerne i en sidste kraftanstrengelse racer mod målstregen.

Billede: Warner Bros.

Alle tiders race