GIFF-70 2024

GIFF-70 2024

GIFF-70 2024

Gentofte Kinos program for GIFF-70 2024 inkluderede fem fantastiske storfilm i spektakulær 70mm.

Programmet for Gentofte International Film Festival GIFF-70 2024 blev en rejse ind i filmens forunderlige verden i uovertruffen 70mm. Ældre og nyere filmskabere forenes i kærligheden for verdens største analoge filmformat, og publikum kunne nyde James Cameron’s Dybet, David Lynch’s Dune, Ørneborgen, Mit Afrika og Under himlens dække i det storslåede format. 

Filmfestivalen GIFF-70 er en årlig tilbagevendende begivenhed, som hylder de store film og filmskabere. GIFF-70 fandt sted første gang i weekenden 21.-22.-23. maj 2021 og weekenden 29. april-1.maj 2022.

Læs mere om Gentofte International Film Festival GIFF-70

The Hateful Eight

Dybet (The Abyss)

En af filmhistoriens bedste undervandsfilm i 70mm 

James Camerons banebrydende sci-fi-undervands-epos i ægte 70mm! James Cameron er kendt for at lave nogle af verdens største filmproduktioner, og The Abyss holder stand med sine epokegørende effekter – mere end 30 år senere.  Vi fik besøg af filmfotograf Mikael Salomon til en helt udsolgt visning. 

Ørneborgen (Where Eagles Dare) 

Åbningsfilmen for GIFF-70 2024 var den episke krigsfilm Ørneborgen 

Ørneborgen blev filmet on-location i Østrigs Alper i de små landsbyer i Lofer, Werfen og Fauerkogel ved Ebensee. Slottet Hoenwerfen var den vigtigste location, hvor flest af slottets eksteriørscener blev filmet. Alle indendørs scener blev filmet i Storbritannien’s Borehamwood studier uden for London.

DUNKIRK
Mit Afrika

Dune – Ørkenplaneten

David Lynch’s sci-fi-epos i 70mm.

Dune er baseret på Frank Herberts ikoniske bogserie, der har inspireret en række sci-fi film og tv-serier. Den kendte surrealistiske filminstruktør Alejandro Jodorowsky skrev eksempelvis en drejebog og havde omfattende planer til en film, der aldrig blev til noget. I stedet var det mesteren David Lynch, der fik den enorme opgave at transformere Herberts univers til film, mens digitale specialeffekter stadig var i sin spæde barndom. Kyle MacLachlan, en genganger i flere af Lynchs værker, spiller hovedrollen. Filmen er i dag blevet en kultklassiker! 

Mit Afrika (Out of Africa) 

Storslåede landskabsbilleder i fantastisk 70mm! 

Robert Redford og Meryl Streep har hovedrollerne i denne 7 dobbelte Oscar vinder. Den vandt blandt andet for Bedste film, Bedste instruktør (Sydney Pollack) og Bedste musik (John Barry). Filmen er en visuelt episk, romantisk fortælling om den stærke Karen Blixen, som sammen med sin dameglade mand (Klaus Maria Brandauer) forsøger at dyrke kaffe i Afrika i 1914. Hun forelsker sig i landet, dets indbyggere og ikke mindst i den mystiske jæger Denys Finch Hatton (Robert Redford). 

Joker
Interstellar

Under himlens dække (The Sheltering Sky) 

Bertoluccis smukke mesterværk i episk 70mm!

 Kort efter anden verdenskrig drager et yngre amerikansk ægtepar på rejse gennem Nordafrika. De håber på, at de fremmedartede omgivelser vil få dem til at genfinde hinanden i et ægteskab, der nok er fuldt af kærlighed, men som samtidig er ulykkeligt. På en vis måde sker det, men deres genfundne lykke er kortvarig. De viser sig som sande rejsende, der, modsat turister, er mennesker “der måske aldrig kommer hjem igen”.

Bernardo Bertoluccis gudesmukke Under himlens dække kommer til sin ret i 70mm-format. Oplev storfilmen fra 1990 i sit ultimative format. 

GIFF-70 2024

GIFF-70 2023

GIFF-70 2023

Gentofte Kinos program for GIFF-70 2023 inkluderede fem fantastiske storfilm i verdens største filmformat.

Programmet for Gentofte International Film Festival GIFF-70 2023 bød på fornemt besøg af den Oscar-vindende instruktør Jean-Jacques Annaud til 70mm-visning af hans mesterværk Bjørnen, samt velbesøgte visninger af nye og ældre klassikere i form af Lawrence of Arabia, Tenet, Den vilde bande og Ready Player One. Læs mere om filmene i programmet fra 2023 under.

Filmfestivalen GIFF-70 er en årlig tilbagevendende begivenhed, som hylder de store film og filmskabere. GIFF-70 fandt sted første gang i weekenden 21.-22.-23. maj 2021.

Læs mere om Gentofte International Film Festival GIFF-70

The Hateful Eight

Lawrence of Arabia

David Leans episke storfilm i spektakulær 70mm 

Lawrence of Arabia, eller Lawrence af Arabien, som den blev navngivet på dansk, må siges at være en af filmhistoriens visuelt mest storslåede film. Den karismatiske britiske efterretningsofficer Lawrence (Peter O’Toole) rekrutterer under 1. verdenskrig forskellige mellemøstlige ørkenstammer til en fælles front mod den tyrkiske besættelsesmagt. Lawrence allierer sig med Sherif Ali, Prins Faisal og Auda Abu Tayi, og sammen foranstalter de bagholdsangreb, kamelraids og togsabotage mod tyrkerne. Endelig leder Lawrence sin guerillahær nordpå, hvor han hjælper en britisk general med at ødelægge resterne af det osmanniske rige. 

Tenet

Christopher Nolans banebrydende tidsrejse i ægte 70mm

Få instruktører mestrer den ømtålelige kunst at lege med tid og virkelighedsopfattelse som den britiske stjerneinstruktør Christopher Nolan. Ved hjælp af imponerende praktiske effekter, svært intrikat historiefortælling og slående visuelle evne, skaber Nolan film på et niveau, der egner sig perfekt til hans foretrukne format – nemligt det storslåede 70mm-format. Tenet er bestemt ingen undtagelse. En hemmelig agent får et enkelt ord som våben, for at forhindre tredje verdenskrig. For at lykkes med sit opdrag, skal han trodse naturens lover.

Fotograferet i det store IMAX 70mm format og i Panavision System 65.

DUNKIRK
Mit Afrika

Bjørnen

Med besøg af filmens Oscar-vindende instruktør Jean- Jacques Annaud i Gentofte Kino.

Bjørnen blev nomineret til en Oscar og vandt prisen som årets bedste film i Frankrig 1990. Nu i 70mm med 6-sporet Dolby Stereo i Gentofte Kino.“Der findes en følelse, som er stærkere end styrken til at dræbe, og det er den, som lader et liv leve”. Med dette citat indledes dette storslåede eventyr om bjørneungen Youk. Jean-Jaques Annaud forberedte sin film i hele 6 år før den blev færdigstillet. Bjørnen er filmet næsten udelukkende i de italienske og østrigske områder af Dolomitterne, med levende dyr – inklusive Bart the Bear, en trænet 2,74 meter høj Kodiak-bjørn. Filmen er en stor oplevelse, der kun har minimal dialog.

Den vilde bande

Den udødelige western-klassiker The Wild Bunch (1969) på ægte 70 mm

The Wild Bunch betragtes som en af de bedste westernfilm nogensinde. Se William Holden, Ernest Borgnine, Robert Ryan og flere fantastiske stjerner i deres livs roller. The Wild Bunch er fotograferet i 35mm Panavision og senere “blæst op” til 70mm med 6-sporet stereolyd. Filmen blev nomineret til to Oscar-priser ved uddelingen i 1970, men blev anset for at være kontroversiel, på grund af den langt mere uglamourøse, rå og brutale skildring af vold i det vilde vest, end det man tidligere havde kunnet opleve på det store lærred.  

Joker

Ready Player One

Steven Spielbergs visuelle spileventyr Ready Player One i 70mm.

Spielbergs film er baseret på Ernest Cline’s roman ved samme navn. Fortællingen er kun blevet mere aktuel, i en verden, der bliver gradvis mere virtuel. Vi befinder os i år 2045, og folk søger tilflugt fra en dystopisk virkelighed i det virtuelle spil-univers OASIS, der er skabt af den geniale James Halliday. For at beskrive de forskellige verdener har Spielberg filmet med digitale kamerarer og på 35mm film. Oplev 70mm Danmarkspremiere på “Ready Player One” på Gentofte Kino’s store lærred i 70mm og DATASAT multikanal stereo. 

GIFF-70 2024

GIFF-70 2022

GIFF-70 2022

Gentofte Kinos program for GIFF-70 2022 inkluderede seks fantastiske storfilm i spektakulære 70mm.

Programmet for Gentofte International Film Festival GIFF-70 2022 blev en rejse ind i filmens forunderlige verden i uovertruffen 70mm. Ældre og nyere filmskabere forenes i kærligheden for verdens største analoge filmformat, og publikum kunne nyde Rumrejsen år 2001, 2010 – Den anden rumrejse, Døden på Nilen, Licorice Pizza, Kong: Skull Island og Panserslaget ved Ardennerne på det store lærred. Læs mere om filmene i programmet fra 2022 under.

Filmfestivalen GIFF-70 er en årlig tilbagevendende begivenhed, som hylder de store film og filmskabere. GIFF-70 fandt sted første gang i weekenden 21.-22.-23. maj 2021 og weekenden 29. april-1.maj 2022. 

Læs mere om Gentofte International Film Festival GIFF-70

The Hateful Eight

Rumrejsen år 2001

Stanley Kubricks episke sci-fi-odyssé i 70mm 

Kronjuvelen på GIFF-70 2022 er Stanley Kubricks “Rumrejsen år 2001”.Mesterinstruktøren Christopher Nolan har arbejdet på at restaurere Kubricks originale klassiker fra 1968. Denne funklende nye kopi viste han frem på Cannes filmfestivalen for få år siden, og nu har Gentofte Kino endelig fået fingrene i kopien. Nolan udtalte i forbindelse med Cannes-premieren: “Jeg vil gerne have publikum til at forlade biografen med samme oplevelse, som jeg stod tilbage med, da jeg så filmen som barn.”

2010 – Den anden rumrejse

Peter Hyams undervurderede efterfølger til Kubricks rom-odyssè

“2010 – den anden rumrejse”, Peter Hyam’s efterfølger til Kubrick’s originale værk. Den er bygget på Arthur C. Clarke’s fortsættelse af den roman, han skrev på grundlag af sit og Kubrick’s fælles filmmanuskript til “2001”. Gentofte Kino viser den originale danske 70mm kopi. Rumskibet “Discovery” blev opsendt i år 2001 men forsvandt sporløst ved Jupiter. Ni år senere sender amerikanerne og russerne en fælles ekspedition mod Jupiter for at finde ud af hvad der skete. Ekspeditionen kommer ud for fantastiske begivenheder af kosmiske dimensioner.

DUNKIRK
Mit Afrika

Døden på Nilen

Bliv transporteret tilbage i tid i ægte 70mm.

“Døden på Nilen” transporterer publikum tilbage til 1930’erne og genskaber mange af de steder, der tjente som inspiration til Christies glamourøse high-society thriller. “Døden på Nilen” er produceret i slutningen af 2019 i Longcross Studierne uden for London og på location i Egypten med Panavison’s System 65 kameraer. Det er Kenneth Branagh’s tredje “70mm film” efter “Hamlet” (1996) og “Mordet i Orientekspressen” (2017).

Licorice Pizza

Paul Thomas Andersons hypercharmerende coming-of-age-film i 70mm. 

Licorice Pizza” er optaget på ægte 35 mm. film, og derefter lavet som en 70 mm. ”blow up” kopi. Der findes ganske få af disse kopier i verden, og Gentofte Kino er meget stolte over at være den første biograf i Danmark, som viser en af disse sjældne kopier.“Licorice Pizza” er en coming-of-age historie om den charmerende og entreprenante Gary Valentine og den ti år ældre temperamentsfulde Alana Kane (som spilles af Alana Haim fra det kendte pigeband Haim), der efter et tilfældigt møde straks finder sammen i et ganske særligt venskab i starten af 70’erne. 

Joker
Interstellar

Kong: Skull Island

Danmarkspremiere på GIFF-70 i 70mm.

Kom med til en vaskeægte danmarkspremiere med Jordan Vogt-Roberts’ “Kong: Skull Island”!
Filmen er fotograferet med Panavision og ARRI linser, og præsenteret i et 70mm blow-up med 5.1 DATASAT digital stereo lydspor.
Kaptajn Conrad samler en gruppe eksperter, bestående af fotografen Weaver, Oberstløjtnant Packard, videnskabsmanden, Randa samt en række barske, tungt bevæbnede mænd, og sammen sætter de kursen mod en fjerntliggende ø i det uendelige Stillehav. De er godt nok på en officiel mission, men der går ikke længe før det viser sig, at alle de ledende kræfter i ekspeditionen har deres helt egne dagsordener.

Panslerslaget ved Ardennerne

Historisk krigsfilm i fantastisk 70mm.

“Panserslaget ved Ardennerne” var en optisk korrigeret 70 mm. kopi (rectified print), og det er vældigt spændende at iagttage hvordan korrektionen ser ud på et CinemaScope lærred. Filmen vises i Ultra Panavision 70.
70 mm. eksperten Thomas Hauerslev introducerede 70 mm. formatet med en film, der demonstrerer formatets udvikling.
Herefter viste vi hovedfilmen “Panserslaget ved Ardennerne”.

GIFF-70 2024

GIFF-70 2021

GIFF-70 2021

Gentofte Kino præsenterer ny 70mm filmfestival med seks storfilm i verdens største filmformat.

Programmet for Gentofte International Film Festival GIFF-70 2021 bød på mere end 14 timer og 46 minutters storfilm af instruktører som Quentin Tarantino og Christopher Nolan – mesterinstruktører, som flere gange har omtalt 70mm filmformatet som det ypperste filmformat. 

Filmfestivalen GIFF-70 er en årlig tilbagevendende begivenhed, som hylder de store film og filmskabere. GIFF-70 fandt sted første gang i weekenden 21.-22.-23. maj 2021.

Læs mere om Gentofte International Film Festival GIFF-70

The Hateful Eight

The Hateful Eight

Åbningsfest med Quentin Tarantinos hårdtslående western, der er instruktørens første film i 70mm-formatet.

Med The Hateful Eight vil Quentin Tarantino minde sit publikum om, hvad det vil sige at gå i biografen og se en STOR film. Tarantino fandt frem til 70mm-formatet og efter testoptagelser i Colorados kolde vinter, var han ikke i tvivl: Ultra Panavision 70mm er det bedste filmformat med en uovertruffen skarphed, som end ikke de skapeste digitale formater kan konkurrere med. Filmen er storslået på alle måder og er født med både pause og ouverture – og med musik af den italienske mesterkomponist, Ennio Morricone.

Billede: Scanbox

Dunkirk

Christopher Nolans storslåede krigsfilm i ægte 70mm

Christopher Nolans storfilm Dunkirk er skabt til det store 70mm format. Dunkirk er originalt filmet i IMAX 70mm, som er mester- instruktørens absolutte favoritformat og giver en helt enestående filmoplevelse. Med 70mm-formatet får man følelsen af selv at være til stede på Dunkirks vildblæste strande omgivet af de tordnende bombardementer. 

Billede: Warner Bros.

DUNKIRK
Mit Afrika

Out of Africa
(Mit Afrika)

Storfilmen, der er den film, der sammenlagt er blevet vist længst i de danske biografer

Mit Afrika er filmen om Karen Blixens liv på den afrikanske farm og hendes stormende forelskelse og forhold til storvildtjægeren Denys Finch Hatton. Selvom filmen oprindeligt blev filmet i det klassiske 35mm-filmformat, er det en helt særlig oplevelse at se filmen på 70mm, hvor Afrikas storslåede natur og store vidder virkelig kommer til sin ret. Filmen havde i 1986 premiere i Imperial Bio. På Gentofte International Film Festival vises filmen i den selvsamme 70mm kopi som ved gallapremieren.

Billede: UIP

Joker

Filmsuccessen med Joaquin Phoenix i hovedrollen som Joker

Todd Philips storfilm om den legendariske Batman-skurk Joker var oprindelig tænkt til at blive filmet i det store 70mm-format. I stedet blev det den ypperste digitale teknologi i Arri Alexa 65-formatet, der blev brugt til filmen, som dog senere blev omdannet til ægte 70mm. At filme i et så stort format gør det muligt at fokusere endnu mere på hovedrollen Arthur Flecks isolation og hans ustabile sindsstemning, fordi formatet ganske enkelt giver mere dybde og plads til de forskellige lag – både psykologisk og rent billedteknisk.

Billede: Warner Bros.

Joker

 Interstellar

 FIInterstellar er skabt i det store filmformat – og skal opleves i ægte 70mm.

Christopher Nolan skaber ekstraordinære filmuniverser, som ifølge instruktøren selv skal fremstå som konkret og uforfalsket virkelighed. Derfor sværger Christopher Nolan til det store filmformat på ægte film. Interstellars mange intime scener om bord på rumskibet Endurance kan da også i høj grad tilskrives filmformatets stoflighed og dybde, der er svær at efterligne med digitale kameraer.

Synopsis: I en nær fremtid er Jordens ressourcer udpinte, og menneskehedens dage er talte. Men så opdager videnskaben et ormehul, som muliggør rejser gennem tid og rum. Ingeniøren og enkemanden Cooper melder sig til at drage ud i det ukendte for at finde et frugtbart levested for menneskeracen i en anden galakse – også selv om det betyder, at han må forlade sine teenagebørn til en uvis fremtid.

Billede: Warner Bros.

The Great Race
(Alle tiders race)

Se eller gense klassikeren fra 1965 i ægte 70mm!

“Alle tiders største lystspilsfarce” er nu igen mulig at opleve i 70mm! Filmen er oprindelig filmet på 35mm, men er senere omdannet til 70mm-film. The Great Race er en af de første film, hvor man filmede på 35mm og blæste op til 70mm. Filmen havde dansk premiere i 1966 i Kinopalæet.

Synopsis: Professor Fate skyr ingen midler i sin rivalisering med verdensmanden The Great Leslie, da de kaster sig ud i et gigantisk bilvæddeløb tværs over kloden. Med i de eventyrlige løjer er også Fates tro væbner Max og reporteren Maggie DuBois, der efter et uheld med sin egen bil må rejse som Leslies passager. Det bliver et uforglemmeligt løb med utallige overraskelser, farer og beskidte kneb, før rivalerne i en sidste kraftanstrengelse racer mod målstregen.

Billede: Warner Bros.

Alle tiders race
GIFF-70 2021: Tak for i år!

GIFF-70 2021: Tak for i år!

GIFF-70 2021: Tak for i år!

Gentofte Kino åbnede dørene til den første Gentofte International Film Festival i weekenden den 21.-22.-23. maj 2021. Den første udgave af filmfestivalen bød på seks storfilm, alle vist i 70mm. Gentofte Kino var fyldt med filmfans, der kunne opleve deres yndlingsfilm på biografens store lærred i verdens største filmformat. 

Vi ses i 2022 til Gentofte International Film Festival den 
28.-29.-30. januar 2022

Filmrullerne med festivalens film ankom til biografen i ugerne op til festivalen.

Christopther Nolans Interstellar fylder 8 filmspoler, når filmen skal vises på 70mm.

Operatørerne Orla og Allan sørgede for, at al teknikken var på plads, så festivalen kunne afvikle alle filmene i ægte 70mm på Gentofte Kinos Phillips DP70 filmfremviser. Filmfremviseren i Gentofte Kino er Danmarks nyeste og er fra 1966.  

Gentofte International Film Festival GIFF-70 2021 åbnede med Quentin Tarantinos hårdtslående western The Hateful Eight. Til åbningsfesten blev der selvfølgelig serveret en ægte westerndrink med whiskey.   

Filmoperatør Jan stod klar i døren ind til salen for at tjekke billetter. 

Biografdirektør Sune Lind Thomsen byder velkommen til Gentofte International Film Festival GIFF-70 og fortæller om det særlige ved netop 70mm formatet. 

Selvom biografen var underlagt restriktioner i forbindelse med Corona, var foyer og biografsal fyldt med forventningsfulde og filmglade gæster. Festivalens anden dag bød på det storslåede krigsdrama Dunkirk, et gensyn med klassikeren fra 1986, Mit Afrika, og den psykologiske Joker, om Batmans ærkefjende. 

Festivalens sidste dag startede med Christopher Nolans utroligt smukke Interstellar, som er en helt særlig oplevelse på 70mm. Festivalen sluttede med visningen af den legendariske klassiker, The Great Race (Alletiders race) fra 1966. 

Tusind tak for i år!

Vi ses i 2022 til Gentofte International Film Festival GIFF-70

 

70mm versionerne af Mit Afrika (1986) og Alletiders race (1966) fylder hver fem filmspoler. Begge film er med magnetspor til lyd, hvilket betyder, at filmene vejer lidt ekstra: ca. 25 kr. pr. filmspole.

Gentofte Kinos stolte Phillips DP70 filmfremviser, hvor der under Gentofte International Film Festival GIFF-70 2021 løb lidt over 31.000 meter igennem. 

Inden en film i 70mm kan vises i sin fulde længde, skal filmrullerne samles. Her er det festivalens åbningsfilm, The Hateful Eight, som ligger på make up bordet og er ved at blive samlet af de dygtige filmoperatører. 

Filmfremviseren gøres klar til filmstart.

Direktør for Karen Blixen Museum Rungstedlund, Elisabeth Nøjgaard, fortalte indlevende om Karen Blixen og storfilmen Mit Afrika

Original dansk filmplakat til Alletiders race fra 1966.