Blade Runner Final Cut – med introduktion

Tidligere særarrangementer

Se eller gense Ridley Scotts neo noir-epos Blade Runner Final Cut på det store lærred i Gentofte Kino. 

Filmkritiker Christian Monggaard vil introducere visningen af Ridley Scotts Final Cut af Blade Runner. Filmen er inspireret af Philip K. Dicks “Drømmer androider om elektriske får?” og er blevet guldstandarden for, hvordan futuristiske virkeligheder skildres på film i glødende neon til udødelige synth-toner af Vangelis.

Vi befinder os i et hyperfuturistisk Los Angeles, november 2019. Deckard (Harrison Ford) arbejder som Blade Runner, der fanger og tillintetgør ‘replikanter’ – kunstige mennesker. Replikanterne bliver mere og mere menneskeagtige og da Deckard forelsker sig i en af dem, Rachael (Sean Young), befinder han sig i et eksistentielt dilemma. 

Vi viser også Denis Villeneuves umulige opfølger Blade Runner 2049 samme aften. Der vil være en gratis popcorn ved køb af billet til begge visninger og Christian Monggard vil gelejde publikum videre fra originalværket med en introduktion til den næste film.

Det finder sted:

Søndag den 2. april 2023 kl. 16.30