Klassiske børnefilm: Bennys Badekar med besøg af Jannik Hastrup og Flemming Quist Møller

Tidligere særarrangementer

 Bennys Badekar er en af de mest ikoniske danske tegnefilm nogensinde. Filmen havde premiere i de danske biografer i 1971, og det fejrede Gentoftegade Bibliotek og Gentofte Kino med en særvisning af den legendariske tegnefilm. Helt ekstraordinært havde vi besøg af filmens skabere, Flemming Quist Møller og Jannik Hastrup, som fortalte sjove historier om haletudser, frøer og om at bruge sin fantasi. Inden vi viste filmen, havde Gentoftegade Bibliotek haft en særlig workshop med kunstner og illustrator Tea Bendix, hvor børn og voksne kunne lave vilde akvareller. Resultaterne fra workshoppen blev hængt op til udstilling i Gentofte Kino, så alle gæster fik fornemmelsen af at gå igennem Bennys Badekars magiske univers under vandet. 

25. september 2021