Forpremiere: Birthday Girl – med besøg af Trine Dyrholm, Flora Ofelia Hofmann Lindahl og Michael Noer

Tidligere særarrangementer

Kom til forpremiere med instruktør- og skuespillerbesøg i Gentofte Kino! 

Mandag den 1. april har vi forpremiere med vi besøg af hovedrolleindehavenere Trine Dyrholm og Flora Ofelia Hofmann Lindahl samt instruktør Michael Noer, der vil deltage i en samtale om Birthday Girl fra scenen efter visningen. 

Birthday Girl udspiller sig på et krydstogtskib på vej mod Caribien. Nanna har inviteret sin datter Cille og hendes bedste veninde med på et krydstogt for at fejre Cilles 18-års fødselsdag. Forventningerne er høje, og de har store planer for dagene om bord på krydstogtet. Men allerede første nat forvandles deres drømmeferie til et mareridt, da Cille bliver fundet, udsat for et overgreb. Chokeret indser Nanna, at hun selv må agere, for at sikre at retfærdigheden sker fyldest. Filmen er et intenst drama om en mors vedholdende søgen efter retfærdighed og sin datters kærlighed.

 

Mandag d. 1. april 2024 kl. 20.00