Forpremiere – Toves værelse med besøg

Tidligere særarrangementer

Gentofte Kino inviterer til forpremiere på Toves værelse med besøg af manuskriptforfatter Jakob Weis! 

Kom til forpremiere på Toves værelse i Gentofte Kino, hvor vi får besøg af filmens manuskriptforfatter, den Bodil- og Reumert-vindende Jakob Weis, der vil introducere visningen i samtale fra scenen. Weis står også bag det populære teaterstykke, filmen er baseret på.

Forfatter Tove Ditlevsen og chefredaktør for Ekstrabladet Victor Andreasen lever sammen i et stormfuldt ægteskab, hvor der er kort vej mellem konflikt og kærlighed. Da den unge, lovende forfatter Klaus Rifbjerg entrer det kaotiske hjem til frokost, bliver han offer for ægteparrets  intense magtkampe.

Filmen er instrueret af den Oscar-nominerede instruktør Martin Zandvliet (Under sandet, Dirch) med manuskript af dramatiker Jakob Weis og et imponerende stjernelag af store, danske skuepillere i bærende roller. En absolut gnistrende Paprika Steen i rollen som Tove Ditlevsen, Lars Brygmann som Victor Andreasen og Joachim Fjelstrup som Klaus Rifbjerg. Både Steen og Brygmann har spillet samme roller i teaterstykket.

 

Det finder sted:

Torsdag d. 15. juni 2023 kl. 20.00