Forpremiere: TRIANGLE OF SADNESS – Mød Ruben Östlund og Vicki Berlin

Tidligere særarrangementer

Gentofte Kino inviterer til forpremiere på guldpalmevinderen “Triangle of Sadness”, med introduktion af Ruben Östlund og Vicki Berlin inden filmstart.

Oplev det guldpalmevindende mesterværk her i Gentofte Kino!
Inden filmstart vil den svenske stjerneinstruktør Ruben Östlund og den danske skuespiller Vicki Berlin introducere fra scenen.

Om filmen:
Filmen “Triangle of Sadness” handler om modelparret Carl og Yaya, der strander på en øde ø med en gruppe milliardærer og en rengøringskone. I kampen om overlevelse bliver hierarkiet vendt på hovedet, da det viser sig, at rengøringskonen er den eneste, der ved, hvordan man fisker.

Instruktøren Ruben Östlund modtog sin anden Guldpalme i Cannes for filmen, og han har tidligere stået bag de prisbelønnede Force Majeure og The Square.

“Triangle of Sadness” er Östlunds første engelsksprogede film, og den Oscar-nominerede skuespiller Woody Harrelson ses på rollelisten sammen med bl.a. danske Vicki Berlin og Zlatko Buric.

 

Tirsdag den 20. september kl. 18.30
Billetpris 130 kr.