Frændeløs – filmvisning med introduktion

Forpremiere & premiere

Kom til filmvisning af kultmesterværket Frændeløs og bogsignering af Provokunst af Niels Frid-Nielsen. Kan en film stadig provokere efter 55 år? 

Med udgangspunkt i forfatter Niels Frid-Nielsens helt nye bog Provokunst, byder Gentofte Kino velkommen til en enestående begivenhed, nemlig en særvisning af kollektivfilmen Frændeløs (1970) Instruktører på filmen er bl.a. Per Kirkeby, Jørgen Leth og ikke mindst Bjørn Nørgaard. 

Filmen har ikke været vist offentligt i årtier herhjemme. Bjørn Nørgaard introducerer filmen den i samtale med Niels Frid-Nielsen. Billetprisen er 75 kr. 

Frændeløs er en antologi bestående af seks eksperimentalfilm. 1) Allan de Waal: Undersøgelse af et forladt hippiehus. 2) Bjørn Nørgaard og Lene Adler Petersen: Den kvindelige Kristus. Fem underafsnit. a) Den kvindelige Kristus korsfæstet ved Roskilde Fjord. b) Den kvindelige Kristus på Børsen. c) Den kvindelige Kristus blotter sig foran et kors i en baggård på Nørrebro. d) Kvindekrop med bryster og skød blottet på en græsplæne. e) Udstilling af Bjørn Nørgaards “kneppemaskiner”. Den kvindelige Kristus er ophængt nøgen heri og har til sidst samleje med Nørgaard. 3) Per Kirkeby: Det primitive liv i skoven. 4) Jørgen Leth: Interview med hippiepige. 5) Vagn Lundbye: Parafrase over spaghetti-western. 6) Peter Louis-Jensen: Revolverafsnit af billed- og lydstøj.

Frændeløs indeholder bl.a. scener, hvor Den kvindelige Kristus (Lene Adler Petersen) går nøgen gennem Børsen bærende på et kors.
Er der nogen kunstner, der har provokeret danskerne, er det Bjørn Nørgaard. Hans happenings, Hesteofringen (1970) og Den kvindelige Kristus (1969) spiller en hovedrolle i Niels Frid-Nielsens nye bog Provokunst, der fortæller historien om provokerende danske kunstnere i de sidste 100 år.

Der vil være mulighed for at købe et signeret eksemplar af bogen i Gentofte Kinos foyer.

Foto Niels Frid-Nielsen: Jon Henriksen 

Det finder sted:

Tirsdag d. 1. Oktober 2024 kl. 20.00