Gense Casablanca i biografen

Tidligere særarrangementer, Verdens Bedste Film

Hvordan har filmkritikken forandret sig gennem de seneste 25-30 år.
Er der overhovedet brug for filmkritik i en tid, hvor alle takket være internettet kan meddele sig?
Det og meget andet taler filmredaktør på Dagbladet Information, Christian Monggaard, om med biografdirektør Sune Lind Thomsen, inden de viser en af filmhistoriens klassikere, Michael Curtiz’ Casablanca. Billetpris: 100 kr. 

December måned er forbundet med hygge, og vi indleder måneden med at vise filmklassikeren Casablanca med Ingrid Bergman og Humphrey Bogart i hovedrollerne. Denne aften kommer Dagbladet Informations filmredaktør, Christian Monggaard forbi, og med udgangspunkt i filmmagasinet Bogart, vil han tale om emnet “Er filmkritik nødvendigt?”.

Casablanca betød meget for Danmarks Radios navnkundige filmkritiker, Ole ‘Bogart’ Michelsen. I Gentofte Kinos foyer kan man også nyde vores ‘Bogart-udstilling’, som er bl.a. indeholder Ole Michelsens originale hat fra udsendelserne. 

“You must remember this …” – Michael Curtiz’ romantiske klassiker om to mennesker, som er fanget i krigens favntag, betragtes af mange filmelskere som den ultimative kærlighedshistorie, og både sangen ’As Time Goes By’ og det intense spil mellem Humphrey Bogart og Ingrid Bergman er for længst gået over i filmhistorien.

Handlingen udspiller sig under 2. verdenskrig i Marokko. Rick Blaine (Bogart) driver en natklub i Casablanca – et tilholdssted for mennesker, som håber at få udrejsetilladelse til Lissabon, hvorfra det er muligt at komme videre til USA. Hertil ankommer lederen af modstandsbevægelsen, flankeret af sin indtagende hustru (Bergman), som Rick har haft et kærlighedsforhold til i Paris.

Glæd dig til uopslidelige replikker som ”Was that cannon fire, or is it my heart pounding?”, ”We’ll always have Paris”, ”I think this is the beginning of a beautiful friendship.” og nyd filmens, smukke, enkle virkemidler, der driver fortællingen frem lydefrit som et schweitzerur.

Instruktør: Michael Curtiz. Usa 1942. DCP s/h. 102 min. Engelsk dialog. Danske undertekster. Tilladt over 15 år. Med Humphrey Bogart, Ingrid Bergman, Paul Henreid, Claude Rains.


Det finder sted:

Onsdag 1. december 19:30