GIFF-70 2023

Tidligere GIFF-70

Gentofte Kinos program for GIFF-70 2023 inkluderede fem fantastiske storfilm i verdens største filmformat.

Programmet for Gentofte International Film Festival GIFF-70 2023 bød på fornemt besøg af den Oscar-vindende instruktør Jean-Jacques Annaud til 70mm-visning af hans mesterværk Bjørnen, samt velbesøgte visninger af nye og ældre klassikere i form af Lawrence of Arabia, Tenet, Den vilde bande og Ready Player One. Læs mere om filmene i programmet fra 2023 under.

Filmfestivalen GIFF-70 er en årlig tilbagevendende begivenhed, som hylder de store film og filmskabere. GIFF-70 fandt sted første gang i weekenden 21.-22.-23. maj 2021.

Læs mere om Gentofte International Film Festival GIFF-70

The Hateful Eight

Lawrence of Arabia

David Leans episke storfilm i spektakulær 70mm 

Lawrence of Arabia, eller Lawrence af Arabien, som den blev navngivet på dansk, må siges at være en af filmhistoriens visuelt mest storslåede film. Den karismatiske britiske efterretningsofficer Lawrence (Peter O’Toole) rekrutterer under 1. verdenskrig forskellige mellemøstlige ørkenstammer til en fælles front mod den tyrkiske besættelsesmagt. Lawrence allierer sig med Sherif Ali, Prins Faisal og Auda Abu Tayi, og sammen foranstalter de bagholdsangreb, kamelraids og togsabotage mod tyrkerne. Endelig leder Lawrence sin guerillahær nordpå, hvor han hjælper en britisk general med at ødelægge resterne af det osmanniske rige. 

Tenet

Christopher Nolans banebrydende tidsrejse i ægte 70mm

Få instruktører mestrer den ømtålelige kunst at lege med tid og virkelighedsopfattelse som den britiske stjerneinstruktør Christopher Nolan. Ved hjælp af imponerende praktiske effekter, svært intrikat historiefortælling og slående visuelle evne, skaber Nolan film på et niveau, der egner sig perfekt til hans foretrukne format – nemligt det storslåede 70mm-format. Tenet er bestemt ingen undtagelse. En hemmelig agent får et enkelt ord som våben, for at forhindre tredje verdenskrig. For at lykkes med sit opdrag, skal han trodse naturens lover.

Fotograferet i det store IMAX 70mm format og i Panavision System 65.

DUNKIRK
Mit Afrika

Bjørnen

Med besøg af filmens Oscar-vindende instruktør Jean- Jacques Annaud i Gentofte Kino.

Bjørnen blev nomineret til en Oscar og vandt prisen som årets bedste film i Frankrig 1990. Nu i 70mm med 6-sporet Dolby Stereo i Gentofte Kino.“Der findes en følelse, som er stærkere end styrken til at dræbe, og det er den, som lader et liv leve”. Med dette citat indledes dette storslåede eventyr om bjørneungen Youk. Jean-Jaques Annaud forberedte sin film i hele 6 år før den blev færdigstillet. Bjørnen er filmet næsten udelukkende i de italienske og østrigske områder af Dolomitterne, med levende dyr – inklusive Bart the Bear, en trænet 2,74 meter høj Kodiak-bjørn. Filmen er en stor oplevelse, der kun har minimal dialog.

Den vilde bande

Den udødelige western-klassiker The Wild Bunch (1969) på ægte 70 mm

The Wild Bunch betragtes som en af de bedste westernfilm nogensinde. Se William Holden, Ernest Borgnine, Robert Ryan og flere fantastiske stjerner i deres livs roller. The Wild Bunch er fotograferet i 35mm Panavision og senere “blæst op” til 70mm med 6-sporet stereolyd. Filmen blev nomineret til to Oscar-priser ved uddelingen i 1970, men blev anset for at være kontroversiel, på grund af den langt mere uglamourøse, rå og brutale skildring af vold i det vilde vest, end det man tidligere havde kunnet opleve på det store lærred.  

Joker

Ready Player One

Steven Spielbergs visuelle spileventyr Ready Player One i 70mm.

Spielbergs film er baseret på Ernest Cline’s roman ved samme navn. Fortællingen er kun blevet mere aktuel, i en verden, der bliver gradvis mere virtuel. Vi befinder os i år 2045, og folk søger tilflugt fra en dystopisk virkelighed i det virtuelle spil-univers OASIS, der er skabt af den geniale James Halliday. For at beskrive de forskellige verdener har Spielberg filmet med digitale kamerarer og på 35mm film. Oplev 70mm Danmarkspremiere på “Ready Player One” på Gentofte Kino’s store lærred i 70mm og DATASAT multikanal stereo.