GIFF-70: Bjørnen

Tidligere særarrangementer

Oplev Jean-Jaques Annauds Bjørnen på ægte 70 mm. film, og mød den Oscar-belønnede instruktør i Gentofte Kino.

 

Jean-Jaques Annauds Bjørnen (1988) vises på ægte 70mm, som en del af GIFF70 – 2023. Gentofte Kino præsenterer Danmarks officielle filmfestival udelukkende med film i det legendariske 70 mm filmformat.

 

“Der findes en følelse, som er stærkere end styrken til at dræbe, og det er den, som lader et liv leve”. Med dette citat indledes dette storslåede eventyr om bjørneungen Youk, som lever lykkeligt med sin mor i de majestætiske bjerge, da tragedien sker. Et stenskred dræber moderen, så Youk må klare sig selv. Han møder en gigantisk skamskudt grizzlybjørn, som først ikke vil vide af Youk, men da de hører ekkoet af geværskud og hundeglam, flygter de, og deres venskab begynder at fordybes senere. Et venskab til både hinanden og livet opstår, så stærkt at det kan besejre døden. Den Oscar belønnede gigant instruktør Jean-Jaques Annaud forberedte sin film i hele 6 år før den blev færdigstillet. Bjørnen er filmet næsten udelukkende i de italienske og østrigske områder af Dolomitterne, med levende dyr – inklusive Bart the Bear, en trænet 2,74 meter høj Kodiak-bjørn. Filmen er en stor oplevelse, der kun har minimal dialog.

Bjørnen blev nomineret til en Oscar og vandt prisen som årets bedste film i Frankrig 1990. Nu i 70mm med 6-sporet Dolby Stereo i Gentofte Kino. Vi får eksklusivt besøg af instruktøren, der vil introducere visningen. 

Det finder sted:

Lørdag 28. januar kl. 20:00