Hallelujah – Leonard Cohen, A Journey, A Song – med digtoplæsning

Tidligere særarrangementer

Kom til Leonard Cohen-aften i Gentofte Kino! 

Kom med, når Gentofte Kino viser Hallelujah: Leonard Cohen, A Journey, A Song med digtoplæsning og et glas vin. Filmen undersøger singer-songwriter Leonard Cohen gennem et prisme af hans internationale, hyldede hymne Hallelujah. Filmen blev godkendt til produktion af Leonard Cohen lige inden hans 80 års fødselsdag i 2014 og består af hidtil uset arkivmateriale fra Cohen Trust, inklusive Cohens private notesbøger, journaler og billeder, optagelser af optræden og ekstremt sjældne lydoptagelser og interviews.

Vi får besøg af skuespiller Solbjørg Højfeldt, der vil oplæse udvalgte digte fra Leonard Cohens digtsamling Længslens bog. Solbjørg Højfeldt blev uddannet ved Aalborg Teater 1972-1977. Hun har spillet på de fleste danske teatre siden, har medvirket i flere film og har instrueret flere teaterstykker. 

Billetpris for arrangementet: 145,- inklusive et glas vin

 

Det finder sted:

Onsdag d. 14. juni 2023 kl. 20.00