Help! – film og koncert med Baun on Beatles

Tidligere særarrangementer

Kom til filmvisning af Beatles-filmen Help! fra 1965 og live koncert med Baun on beatles! 

Mød The Beatles i deres anden spillefilm – Help! fra 1965. Gruppen forsøger at beskytte Ringo Starr fra en ond kult og gale videnskabsmænd, der er på vild jagt efter en hellig ring han har modtaget fra en fan.  Inden filmvisningen vil der være live koncert med Baun on Beatles. 

Baun on Beatles er en trio, der med nærvær, respekt og nysgerrighed fortolker Beatles’ bagkatalog. Med pianist og sanger Søren Baun i spidsen, præsenteres gamle klassikere i nye klæder, når trioen legende bevæger sig mellem jazz, latin, bebop og funk. Sørens barndom med Beatlesplader på grammofonen og deres fælles passion for jazz, har været udspringet for Baun on Beatles, der nu er blevet en tæt trio. I 2019 udgav de albummet “LIVE At The Village” og følger op i 2024 med endnu et album – featuring Hans Ulrik på sax.

Billetpris: 245,-

Det finder sted:

Torsdag d. 25. januar 2024 kl. 19.30