Jeg elskede dig i går
Den franske nybølges mester Jean-Luc Godard har med Jeg elskede dig i går skabt et farvetrålende mesterstykke, der udforsker foragt og kærlighed på legende og underholdende vis.
Filmens franske titel er passende nok Les Mépris (foragt), og netop dette begreb bliver centralt i Godards voyeuristiske kærlighedsfilm. Filmen er fyldt med Godards kendetegn: intellektuelle refleksioner, jump cuts og leg med den filmiske form.
Vi møder forfatteren Paul Javal, der rejser til Italien for at skrive manuskript til en filmudgave af Homers Odysséen, der skal filmes af ingen ringere end Fritz Lang (der spiller sig selv i filmen). Javal har sin smukke kone Camille, i Brigitte Bardots skikkelse, med, som Paul helt uden skrupler sender i armene på filmproduceren Jeremy Prokosh. Paul er fuldstændig i Jeremys vold, og går på kompromis med alt fra sit forhold til sin kone til kunstneriske ændringer i maniuskriptet.
Jeg elskede dig i går er en uhyre smuk film, der udforsker menneskets mørke i den Italienske hede. Det er ikke mindst en undersøgelse af mandsidealer og maskulinitet, og hvordan disse for Pauls vedkommende smuldrer i møde med hans egen utilstrækkelighed.
Det finder sted: