Kinasyndromet – med introduktion ved Carsten Olsen

Filmklassikere, Verdens Bedste Film

Oplev Kindasyndromet på det store lærred med introduktion ved fotograf og forfatter Carsten Olsen 

Vi får besøg af forfatteren bag Stilhed i Tjernobyl, Carsten Olsen, der vil holde et indledende foredrag til Kinasyndromet.

På et amerikansk atomkraftværk overværer en TV-journalist (Jane Fonda) og hendes fotograf (Michael Douglas) et uheld, som senere viser sig at kunne have forårsaget en alvorlig katastrofe. Selv om fotografen har beviser for uheldet, dysses sagen ned, også af TV-stationen. Samtidig opdager en af kraftværkets ingeniører Jack Godell (Jack Lemmon), at der er graverende fejl i værkets udstyr. Da han fortæller andre herom, forsøger nogen tilsyneladende at slå ham ihjel.

I 1979 var Kinasyndromet en film, som alle snakkede om takket været den enorme offentlige omtale, frembragt af den virkelige “Three Mile Island” ulykke. Virkelighedens skæbne afspejlede ikke bare hændelserne fra filmen, men skete bare 12 dage efter premieren. Nomineret til 4 Oscars – bedste skuespiller (Jack Lemmon), bedste skuespillerinde (Jane Fonda), bedste filmmanuskript og bedste art direction.

Carsten Olsen er fotograf og forfatter bag fotobogen Stilhed i Tjernobyl, der formidler den ubønhørlige stilhed, der hersker overalt i Tjernobyl og den forladte spøgelsesby Pripjat.

Mandag d. 6. maj 2024 kl. 19.30