Klassiske børnefilm: Mor Muh & Krage

Tidligere særarrangementer

Tag hele familien med i biografen og se historien om, hvordan Mor Muh & Krage blev venner.

Gentoftegade Bibliotek og Gentofte Kino har sammen skræddersyet et program med gode klassiske børnefilm med figurer og personer, som du også kender fra bøger og tegneserier.

Det her er historien om, hvordan Mor Muh & Krage blev venner. Mor Muh er en temmelig usædvanlig ko. Hun vil ikke nøjes med bare at stå og tygge drøv. Næh, hun vil dykke, danse ballet og lave alt muligt andet som virker sjovt. Da hun møder Krage, er lykken total. Det hele bliver jo meget sjovere, når man er to. Men der er en hage. Krage vil ikke være ven med en ko, især ikke når det er en underlig ko.
Krage er en ret temperamentsfuld fugl, der har sine klare meninger om, hvad der er rigtigt og forkert. En underlig ko er der helt sikkert ikke noget almindeligt ved. Men alligevel kan han ikke lade være med at tage en tur forbi bondegården i tide og utide. For når man er sammen med Mor Muh, er livet et eventyr.

 

Mor Muh & Krage er baseret på de svenske børnebøger af Jujja og Thomas Wieslander. Karaktererne stiftede man første gang bekendtskab med i slutningen af 80’erne, hvor man kunne følge de to umage venner i en radioføljeton. Herefter er der lavet bøger, cd-romspil, lydbøger, cd’er samt teaterforestillinger over historierne om Mor Muh & Krage. Det er første gang, at Mor Muh & Krage nu viser sig på det store lærred. Det er Sven Nordqvist, der står bag animationen i Mor Muh & Krage nøjagtig som i bøgerne.

 

I Gentoftegade Bibliotek vil der i forbindelse med hver filmvisning være udstillinger, aktiviteter og konkurrencer, der læner sig op af filmenes univers. 

Billetprisen er 45 kr. 

Det finder sted:

Lørdag 5. marts 2022 kl. 10.00