Kunstauktion og dokumentarfilmen: The Lost Leonardo

Tidligere særarrangementer

Støt Gentofte Kinos Venner!
Kom til kunstauktion og fantastisk
dokumentarfilm i Gentofte Kino! 

Gentofte Kino har i over 35 år samlet malerier og billeder ind fra lokale kunstnere, og nu er det blevet tid til at sælge ud af kunstsamlingen, og samle ind til Gentofte Kinos Venner.

Det gør vi ved at lave en fernisering med efterfølgende auktion inde i biografsalen, hvor man kan byde på kunstværkerne, og samtidigt støtte venneforeningen. Startbuddet på hvert kunstværk er 50 kr., og der vil desuden også være lodtrækning om bl.a. fribilletter til Gentofte Kino.

Efter auktionen viser vi den enestående dokumentarfilm The Lost Leonardo.

Programmet er som følger:

13.00-13.30 Fernisering (vi byder på gratis kaffe og te)
13.30-14.00 Pause
14.00-16.00 Auktion
16.00-16.45 Pause
16.45-18.15 Filmvisning af The Lost Leonardo
18.15 Tak for i dag

Om filmen:
The Lost Leonardo fortæller historien bag Salvator Mundi – verdens hidtil dyreste maleri solgt til 450 millioner dollars. Maleriet bliver købt for 1175 dollars på et skummelt auktionshus i New Orleans, hvor restauratorerne opdager smukt udførte Renæssance-prægede penselstrøg under det tykke lag maling fra en billige restaurering. Fra det øjeblik bliver Salvator Mundis skæbne dømt til at være bestemt af en umættelig søgen på berømmelse, penge og magt. Samtidig med at prisen på maleriet stiger eksponentielt, bliver spørgsmålene om billedets autencitet kun mere presserende: Er billedet virkelig malet af Leonardo da Vinci?.

Lørdag den 29. januar kl. 13.00 til ca. kl. 18.15
Billetpris 100 kr.