Lille sommerfugl forpremiere med besøg

Tidligere særarrangementer

Mød instruktør Søren Kragh-Jacobsen og skuespiller Mia Lyhne, når Gentofte Kino og Villabyerne inviterer til forpremiere på Lille sommerfugl.  

Glæd dig til en aften i godt selskab, når Gentofte Kino og Villabyerne inviterer indenfor til forpremiere på Søren Kragh-Jacobsens nye danske komediedrama, Lille sommerfugl 

Denne aften får vi eksklusivt besøg af instruktøren selv, Søren Kragh-Jacobsen, og skuespiller Mia Lyhne. De to vil sammen med journalist Jesper Larsen fra Villabyerne introducere filmen. 

Om filmen: 
Jesper Christensen og Karen-Lise Mynster har hovedrollerne i denne morsomme og varme kærlighedsfortælling fjernt fra storbyen. Den stædige landmand og svineavler Ernst og hans livsledsager Louise inviterer til guldbryllup i det lokale forsamlingshus med både dansktop-musik og svingom. Men familien bærer på flere hemmeligheder, og Ernst gemmer påden største… I løbet af en festlig, berusende, overraskende, gribende og vemodig aften pibler sandhederne frem. Kærligheden spirer og udfordres i flere generationer, og familien sættes på den ultimative prøve. 

Det finder sted:

Torsdag 26. november 19:30