Moulin Rouge – med bobler!

Tidligere særarrangementer

Det bliver svært ikke at nynne med, når Baz Luhrmanns forrygende musical Moulin Rouge ruller over lærredet i Gentofte Kino! 

Fortællinger om det sagnomspundne Moulin Rouge, der var en væsentlig del af La Belle Epoque i århundredeskiftets Paris, findes i flere afskygninger gennem filmhistorien. Den vildeste af dem, er signeret den australske stjerneinstruktør Baz Luhrmann. Moderne pop- og rockmusik blandes med gammelt i et enestående soundtrack til den tragiske kærlighedshistorie, i bedste Luhrmann-stil. 

Moulin Rouge er et filmisk festfyrværkeri med can-can-dans, musik, absinth og bohemens udødelige idealer. I Paris år 1900 forelsker den unge forfatter Christian (Ewan McGregor) sig i kurtisanen Satine (Nicole Kidman), men hun har sværget aldrig at forelske sig. En film om sandhed, skønhed og frihed, men mest af alt om kærlighed.

Billetprisen inkluderer en miniflaske med bobler. 

 

Det finder sted:

Torsdag d. 17. august 2023 kl. 20.00