Oplev Doktor Zivago i biografen

Tidligere særarrangementer, Verdens Bedste Film

Se eller gense den enestående klassiker med Omar Sharif og Julie Christie i hovedrollerne. 

Vi  byder velkommen til en af de allerstørste film i historien, nemlig David Leans udødelige klassiker ‘Doktor Zivago’.

‘Doktor Zivago’ foregår i Moskva under Første Verdenskrig og de store omvæltninger i Rusland i perioden 1905-21, hvor den russiske revolution og den efterfølgende borgerkrig dominerer hverdagen. Omar Sharif spiller den medicinstuderende Yuri Zivago, der gifter sig med Tonya, datteren af de plejeforældre, som han voksede op hos. Flere gange støder Zivago ind i den smukke unge kvinde, Lara, som han forelsker sig i. De kommer for alvor tæt på hinanden, da Lara assisterer Zivago som sygeplejerske i felten under krigen. Den stormfulde romance mellem de to elskende går stærkt og sammen med den tumultagtige politiske situation, skal deres liv vise sig at tage en skæbnesvanger drejning.

‘Doktor Zivago’ fik premiere i 1965, og modtog fem Oscarstatuetter.

Biografdirektør Sune Lind Thomsen holder oplæg om filmen fra scenen, og i pausen serverer vi en lækker clubsandwich.

Instruktør: David Lean. Usa 1965. 197 min. Engelsk dialog. Danske undertekster. Tilladt over 11 år. Med Omar Sharif, Julie Christie, Geraldine Chaplin.


Det finder sted:

Søndag 20. marts 16:30