Søndagsklassikere: Tilværelsens ulidelige lethed

Tidligere særarrangementer, Verdens Bedste Film

Oplev Philip Kaufmans filmklassiker “Tilværelsens ulidelige lethed/The Unbearable Lightness of Being” fra 1988 i Gentofte Kino.

Gentofte Kino byder velkommen til en perlerække af filmklassikere, hvor vi én søndag eftermiddag kl. 16.30 hver måned, viser en gammel klassiker.
– Vi kalder det SØNDAGSKLASSIKERE.

Om filmen:
Kirurgen Tomas (Daniel Day-Lewis) ser på kvinderne med en ulvs grådige blik, inden han forfører dem én efter én. Uanset hvor smukke de er, nægter flanøren at blive hos dem natten over, og da det endelig sker i sengen hos den troskyldige Tereza (Juliette Binoche), bliver han så overrumplet, at han gifter sig med hende. Dog uden at opgive den erfarne elskerinde Sabina (Lena Olin), der med et spejl over sin seng tryllebinder ham med sin umættelige erotiske appetit.

Philip Kaufman har gennem seks årtier været garant for film med stor indlevelseskraft. Helaftensdramaet ’Tilværelsens ulidelige lethed’ (efter forlæg af Milan Kundera), der udspiller sig på baggrund af det tjekkoslovakiske forår i 1968 og russernes dramatiske invasion af landet, er hans vel nok mest markante.

Det finder sted:

Søndag 2. oktober 2022 kl. 16.30