Forpremiere Boss Baby 2 – Det blir i familien

Forpremiere Boss Baby 2 – Det blir i familien

Forpremiere Boss Baby 2 – Det blir i familien

Kom til forpremiere på den nye animationsfilm, Boss Baby 2 – Det blir i familien, i Gentofte Kino.

Tag familien med i biografen, når Gentofte Kino har forpremiere på Boss Baby 2 – Det blir i familien søndag den 10. oktober kl. 10.00.

Om filmen: Der var engang to brødre… Dengang, da fantasifulde Tim opdagede, at hans lillebror Ted i virkeligheden styrede verden fra det hemmelige Babycorp. Men det er længe siden. Brødrene er blevet voksne og er gledet fra hinanden.
Ted er en succesfuld – og meget rig – direktør for en investeringsfond, mens Tim er hjemmegående far med to dejlige børn. Syv-årige Tabitha er imidlertid vidunderligt opvakt og allerede indskrevet på eliteskolen Acorn Centeret.
Nå ja, og så nærmest tilbeder hun sin succesrige onkel Ted. Tim på sin side er bange for, at hun går glip af sin barndom.

Netop da afslører lillesøster Tina, at hun har overtaget kontakten til Babycorp, og hun indrullerer – med en babys overtrumfende jernvilje –
både sin far Tim og sin onkel Ted til en hemmelig mission for at afsløre den snedige plan som Acorn Centers stifter, Dr. Armstrong, har lagt for at overtage verdensherredømmet.
Til brødrenes store overraskelse inkluderer den hemmelige mission, at de skal gå i barndom igen. Bogstavelig talt!

Søndag den 10. oktober kl. 10.00
Billetpris 100 kr.  

No Time To Die eksklusiv premiereaften

No Time To Die eksklusiv premiereaften

No Time To Die eksklusiv premiereaften

Den nye James Bond film No Time To Die får endelig biograf-premiere, og det fejrer vi selvfølgelig med eksklusiv premiere med rød løber, bobler og macarons til alle gæster

Det bliver et brag af en fest, når Gentofte Kino torsdag den 30. september kl. 20.00 inviterer til premiereaften på tidens mest ventede film: No Time to Die. Biografdirektør Sune Lind Thomsen introducerer filmen, inden vi ser film nr. 25 i rækken om agent 007.

Bond har forladt aktiv tjeneste og nyder det stille liv på Jamaica. Men freden slutter brat, da hans gamle ven Felix Leiter fra CIA dukker op og beder om hjælp. Missionen handler om at redde en kidnappet forsker, men opgaven viser sig at være langt mere forræderisk end ventet, da Bond kommer på sporet af en mystisk skurk bevæbnet med farlig, ny teknologi.

Torsdag 30. september kl. 20.00
Billetpris 225 kr. inkl. et glas bobler, macarons, rød løber og introduktion  

Klassiske børnefilm: Bennys Badekar med besøg af Jannik Hastrup og Flemming Quist Møller

Klassiske børnefilm: Bennys Badekar med besøg af Jannik Hastrup og Flemming Quist Møller

Klassiske børnefilm: Bennys Badekar med besøg af Jannik Hastrup og Flemming Quist Møller

 Bennys Badekar er en af de mest ikoniske danske tegnefilm nogensinde. Filmen havde premiere i de danske biografer i 1971, og det fejrede Gentoftegade Bibliotek og Gentofte Kino med en særvisning af den legendariske tegnefilm. Helt ekstraordinært havde vi besøg af filmens skabere, Flemming Quist Møller og Jannik Hastrup, som fortalte sjove historier om haletudser, frøer og om at bruge sin fantasi. Inden vi viste filmen, havde Gentoftegade Bibliotek haft en særlig workshop med kunstner og illustrator Tea Bendix, hvor børn og voksne kunne lave vilde akvareller. Resultaterne fra workshoppen blev hængt op til udstilling i Gentofte Kino, så alle gæster fik fornemmelsen af at gå igennem Bennys Badekars magiske univers under vandet. 

25. september 2021

Mød Trine Dyrholm og Charlotte Sieling

Mød Trine Dyrholm og Charlotte Sieling

Mød Trine Dyrholm og Charlotte Sieling

Gentofte Kino havde helt særligt besøg af en af dansk films allerstørste stjerner, da skuespiller Trine Dyrholm sammen med filminstruktør Charlotte Sieling gæstede biografen til forpremiere på den historiske storfilm Margrete den første. Biografdirektør Sune Lind Thomsen interviewede de to på scenen foran en fyldt biografsal til et udsolgt arrangement. Det blev til en spændende samtale om dronning Margrete den første og om, hvordan det er at skabe film med et virkeligt historisk forlæg. Skal man eksempelvis holde sig til de historiske fakta, eller må man gerne blande fiktion og fantasi ind i historien. Vi kunne have lyttet meget længere til de to inspirerende kvinder, og det var en stor fornøjelse at have besøg. 

14. september 2021

Koncert med The Copenhagen Jazz Group

Koncert med The Copenhagen Jazz Group

Koncert med The Copenhagen Jazz Group

Gentofte Kino var fyldt med film- og musicalmusik, da The Copenhagen Jazz Group gav koncert i en fyldt biografsal.

29. august 2021 

Koncerten blev afholdt i et samarbejde mellem Gentofte Jazzklub og The Copenhagen Jazz Group, og bestod af et nyt mix af berømte sange fra film og musicals, udformet som en tour de force fra 1920’erne til i dag.

The Copenhagen Jazz Group havde lagt vægt på, at koncerten både var underholdende og oplysende. For hvert nummer blev der derfor fortalt helt kort om forbindelsen mellem sangen og filmen eller musicalen og om de sjove historier og anekdoter, som er tilknyttet sangene. 

Musikerne i The Copenhagen Jazz Group består af 6 erfarne musikere fra det danske jazzmiljø: Marianne Eriksen (altsax, baryton sax, fløjte), Randi Holum Jeppesen (trompet), Karoline Leistiko (vo), Steffen Bruun (guitar), Anton Boisen Langebæk (kontrabas) og Hasse Bruun (trommer & percussion).