Mester-komponisten John Williams

Mester-komponisten John Williams

Mester-komponisten John Williams

Violinist Kim Sjøgren havde taget sin smukke violin med i Gentofte Kino og introducerede den storslåede violinkoncert Across the Stars med den internationale superviolinist Anne-Sophie Mutter og mesterkomponisten John Williams. 

25. oktober 2020 

John Towner Williams er verdenskendt amerikansk komponist og musiker. Han er en af de mest anerkendte filmmusikskabere, og hans musik har været nomineret til 49 Oscars – en rekord, der kun er overgået af Walt Disney. John Williams dirigerer i koncertfilmen Across the Stars et splinternyt album med mange af hans elskede filmtemaer i fantastiske nye variationer, der er skrevet specielt til hans superstjerneviolinist og samarbejdspartner Anne-Sophie Mutter. Her fra München i koncerten Across the Stars med velkendte temaer fra store blockbusterfilm, herunder Star Wars og Harry Potter. Med i koncerten er også værker, der aldrig er hørt tidligere.

Gentofte Kino viste koncerten på det store lærred 25. oktober 2020 og havde fået fint besøg af Danmarks bedste violinist, Kim Sjøgren. Kim Sjøgren har selv tidligere spillet sammen med netop Anne-Sophie Mutter og kunne fortælle meget mere om hendes unikke talent og spillestil – og hvorfor hun er en international verdensstjerne.   

Jørgen Leth i Gentofte Kino

Jørgen Leth i Gentofte Kino

Jørgen Leth i Gentofte Kino

Jørgen Leth gæstede Gentofte Kino, da biografen afholdte forpremiere på multikunstnerens nye film, I Walk. Vi bød på et glas lækker rødvin, inden Jørgen Leth og filmproduceren introducerede filmen med interview på scenen. 

19. oktober 2020

Publikum kunne i Gentofte Kino opleve Jørgen Leths oplevelse af jordskælvet i Haiti, da biografen havde forpremiere på hans nye personlige dokumentarfilm, I Walk. Inden filmen fortalte Jørgen Leth om arbejdet med filmen, og han læste op af sin digtsamling, Det bliver ikke væk

Om filmen: “Livet er et mysterium, en form for labyrint eller gåde, der skal løses. Denne film er mit testamente – en rejse, hvorpå jeg vil lære at forstå mit liv, de beslutninger jeg har taget, og hvilke konsekvenser de har haft. Den er min søgen efter kærlighed og tilgivelse, som måske bliver forgæves.” Filmkunstner, sportsjournalist og digter Jørgen Leth overlevede et jordskælv i Haiti, men han har ikke været i stand til at gå ordentligt siden. Filmen er en personlig dokumentar om at håndtere alderdommen, når sulten efter livet endnu ikke er stillet. 

Naja Münster & børnene fra Far til fire

Naja Münster & børnene fra Far til fire

Naja Münster & børnene fra Far til fire

Gentofte Kino var fyldt med børn i alle aldre, da vi havde fint besøg af de fire børn fra Far til fire-filmen, Far til fire og vikingerne. Og ikke nok med det, Danmarks største barne-YouTube-stjerne, Naja Münster, var også med! Det var en helt igennem fantastisk og hyggelig dag med signering, film og masser af glade filmgæster.
27. september 2020

Gyserklassikeren Eksorcisten

Gyserklassikeren Eksorcisten

Gyserklassikeren Eksorcisten

Prisbelønnet djævleuddrivelse i Directors cut.

Kom i den helt rette Halloween-stemning, når vi viser den kuldegysfremkaldende gyserklassiker Eksorcisten.  

Og så viser vi den endda i den forlængede Director’s cut-version med scener, du ikke så i originalen.

Om filmen

Skuespillerinden Chris MacNeil bor i Georgetown med sin datter, 12-årige Regan. Chris begynder at lægge mærke til, at datteren opfører sig mere og mere underligt, og hendes mærkværdige adfærd får Chris til at søge læge. Men lægernes mange undersøgelser af hende fører ingen vegne, og det lykkes dem ikke at finde frem til hvad der er galt. 

Alt imens forværres Regans tilstand til det ekstreme. Deres hus danner rammen om alverdens angstprovokerende fænomener. Chris opfordres til at opsøge en katolsk præst med erfaring indenfor eksorcisme.

Action-klassiker One Night Only

Action-klassiker One Night Only

Action-klassiker One Night Only

Genoplev den fedeste & mest ikoniske biljagt

I Gentofte Kino præsenterer vi jer løbende for en række fantastiske klassikere i alle genrer, som, vi mener, fortjener et gensyn – og som samtidig bliver endnu bedre af at blive set på det store lærred. Vi kalder serien for
Verdens bedste film.

Tidligere har vi i denne serie eksempelvis vist Star Wars: The Empire Strikes Back og Titanic.

Nu er turen kommet til Bullitt. En vaskeægte action-klassiker med en af de fedeste og mest ikoniske biljagter i filmhistorien. Det bliver et fantastisk gensyn med Steve McQueen. Og vi viser kun filmen denne ene aften, hvilket altså er en unik mulighed for at se eller gense filmen på det store lærred.

Samtidig vil der denne aften være en surprise, som alle med en forkærlighed for biler vil elske.  

Om filmen:
Politimanden Frank Bullitt er under hårdt pres. Han har fået til opgave at beskytte et hovedvidne, som er en kendt gangster, der har stjålet flere millioner fra mafiaen. Da vidnet bliver dræbt, øges presset på Bullitt, som nu også har politikerne på nakken. Bullitt har nu 24 timer til at opklare mordet, inden han selv bliver likvideret af mafiaen. 

 

Det finder sted:

Torsdag 6. august 2020 kl. 20:00