Søndagsklassikere: Gøgereden

Søndagsklassikere: Gøgereden

Søndagsklassikere: Gøgereden

Oplev Jack Nicholson i filmklassikeren “Gøgereden/One Flew Over the Cuckoo’s Nest” fra 1975 i Gentofte Kino.

Gentofte Kino byder velkommen til en perlerække af filmklassikere, hvor vi én søndag eftermiddag kl. 16.30 hver måned, viser en gammel klassiker.
– Vi kalder det SØNDAGSKLASSIKERE.

Om filmen:
“Gøgereden” er en sværvægter inden for psykisk filmkunst. Jack Nicholson spiller den voldtægtssigtede Randall McMurphy, som vurderes til at være så uligevægtig, at han anbringes på en
psykiatrisk institution i stedet for fængsel. Her møder han et system – køligt personificeret gennem oversygeplejersken Nurse Ratched – hvis metoder han ikke kan acceptere. Han får opildnet de andre patienter til at kæmpe for deres rettigheder og gå imod systemet, men samtidig styrer han målrettet mod afgrunden.

Miloš Formans “Gøgereden” – baseret på Ken Keseys kontroversielle roman af samme navn – var den første film i 40 år, som vandt alle de fem ”store” Oscars: Bedste film, bedste adapterede manuskript, bedste instruktør, bedste mandlige og bedste kvindelige hovedrolle.

Det finder sted:

Søndag 11. september 2022 kl. 16.30

Oplev Doktor Zivago i biografen

Oplev Doktor Zivago i biografen

Oplev Doktor Zivago i biografen

Se eller gense den enestående klassiker med Omar Sharif og Julie Christie i hovedrollerne. 

Vi  byder velkommen til en af de allerstørste film i historien, nemlig David Leans udødelige klassiker ‘Doktor Zivago’.

‘Doktor Zivago’ foregår i Moskva under Første Verdenskrig og de store omvæltninger i Rusland i perioden 1905-21, hvor den russiske revolution og den efterfølgende borgerkrig dominerer hverdagen. Omar Sharif spiller den medicinstuderende Yuri Zivago, der gifter sig med Tonya, datteren af de plejeforældre, som han voksede op hos. Flere gange støder Zivago ind i den smukke unge kvinde, Lara, som han forelsker sig i. De kommer for alvor tæt på hinanden, da Lara assisterer Zivago som sygeplejerske i felten under krigen. Den stormfulde romance mellem de to elskende går stærkt og sammen med den tumultagtige politiske situation, skal deres liv vise sig at tage en skæbnesvanger drejning.

‘Doktor Zivago’ fik premiere i 1965, og modtog fem Oscarstatuetter.

Biografdirektør Sune Lind Thomsen holder oplæg om filmen fra scenen, og i pausen serverer vi en lækker clubsandwich.

Instruktør: David Lean. Usa 1965. 197 min. Engelsk dialog. Danske undertekster. Tilladt over 11 år. Med Omar Sharif, Julie Christie, Geraldine Chaplin.


Det finder sted:

Søndag 20. marts 16:30

Marx Brothers-klassikeren: Halløj i operaen

Marx Brothers-klassikeren: Halløj i operaen

Marx Brothers-klassikeren: Halløj i operaen

Se klassikeren: Halløj i operaen
– Med oplæg af Poul Malmkjær og marzipanbrød fra Anthon Berg.
Billetpris: 120 kr. 

Groucho, Chico og Harpo tager i “Halløj i operaen” gas på det bedre borgerskab med en farce, hvor Groucho endnu en gang lader sine uforskammetheder gå ud over Margaret Dumont, som spiller den stenrige mrs. Claypool. Da Groucho erfarer, at der er urimeligt mange penge i opera, udnytter han et ungt elskende pars ufrivillige adskillelse til egen fordel. På en sejllads over Atlanten fyrer Groucho godt og grundigt op under sin skatkiste (mrs. Claypool), men til sin overraskelse er der blinde passagerer i kufferten og forviklingerne står snart i kø for at snuble over hinanden.

Denne særvisning introduceres af filmkritiker, filmhistoriker, forfatter og oversætter Poul Malmkjær.

Instruktør: Sam Wood. Usa 1965. 91 min. Engelsk dialog. Danske undertekster. Med Groucho Marx, Chico Marx og Harpo Marx.


Det finder sted:

Søndag 13. marts kl. 16:00

Gense Casablanca i biografen

Gense Casablanca i biografen

Gense Casablanca i biografen

Hvordan har filmkritikken forandret sig gennem de seneste 25-30 år.
Er der overhovedet brug for filmkritik i en tid, hvor alle takket være internettet kan meddele sig?
Det og meget andet taler filmredaktør på Dagbladet Information, Christian Monggaard, om med biografdirektør Sune Lind Thomsen, inden de viser en af filmhistoriens klassikere, Michael Curtiz’ Casablanca. Billetpris: 100 kr. 

December måned er forbundet med hygge, og vi indleder måneden med at vise filmklassikeren Casablanca med Ingrid Bergman og Humphrey Bogart i hovedrollerne. Denne aften kommer Dagbladet Informations filmredaktør, Christian Monggaard forbi, og med udgangspunkt i filmmagasinet Bogart, vil han tale om emnet “Er filmkritik nødvendigt?”.

Casablanca betød meget for Danmarks Radios navnkundige filmkritiker, Ole ‘Bogart’ Michelsen. I Gentofte Kinos foyer kan man også nyde vores ‘Bogart-udstilling’, som er bl.a. indeholder Ole Michelsens originale hat fra udsendelserne. 

“You must remember this …” – Michael Curtiz’ romantiske klassiker om to mennesker, som er fanget i krigens favntag, betragtes af mange filmelskere som den ultimative kærlighedshistorie, og både sangen ’As Time Goes By’ og det intense spil mellem Humphrey Bogart og Ingrid Bergman er for længst gået over i filmhistorien.

Handlingen udspiller sig under 2. verdenskrig i Marokko. Rick Blaine (Bogart) driver en natklub i Casablanca – et tilholdssted for mennesker, som håber at få udrejsetilladelse til Lissabon, hvorfra det er muligt at komme videre til USA. Hertil ankommer lederen af modstandsbevægelsen, flankeret af sin indtagende hustru (Bergman), som Rick har haft et kærlighedsforhold til i Paris.

Glæd dig til uopslidelige replikker som ”Was that cannon fire, or is it my heart pounding?”, ”We’ll always have Paris”, ”I think this is the beginning of a beautiful friendship.” og nyd filmens, smukke, enkle virkemidler, der driver fortællingen frem lydefrit som et schweitzerur.

Instruktør: Michael Curtiz. Usa 1942. DCP s/h. 102 min. Engelsk dialog. Danske undertekster. Tilladt over 15 år. Med Humphrey Bogart, Ingrid Bergman, Paul Henreid, Claude Rains.


Det finder sted:

Onsdag 1. december 19:30

Gensyn med Bonnie & Clyde fra 1967

Gensyn med Bonnie & Clyde fra 1967

Gensyn med Bonnie & Clyde fra 1967

Tag med til 1930’ernes USA, hvor depressionen og det verdensberømte forbryderpar hærger.   

Oplev den ikoniske Bonnie and Clyde fra 1967 med Warren Beatty og Faye Dunaway i hovedrollerne. 

Filmen foregår i 1930’ernes USA, hvor depressionen hærger landet.

Bonnie og Clyde mødes, da han forsøger at stjæle hendes mors bil. Snart er de godt i gang med smårøverier af især tankstationer og mindre butikker. Men da de slår pjalterne sammen med Clydes bror og dennes kone, Buck og Blanche, samt med den tungnemme tankpasser C.W. Moss, står der banker på menuen.

Under et røveri lader Clyde en kunde beholde sine penge og bliver efterfølgende i medierne fremstillet som en ny Robin Hood, der hjælper de fattige. Det glamourøse forbryderpar har dog politiet lige i hælene.

Bonnie and Clyde er fra 1967 og instrueret af Arthur Penn og bygger på den sande historien om Bonnie Parker og Clyde Barrow. 

Bonnie and Clyde er en del af Gentofte Kinos filmserie, Verdens bedste film, hvor vi løbende udvælger og viser de bedste film på det store lærred.

Gyserklassikeren Eksorcisten

Gyserklassikeren Eksorcisten

Gyserklassikeren Eksorcisten

Prisbelønnet djævleuddrivelse i Directors cut.

Kom i den helt rette Halloween-stemning, når vi viser den kuldegysfremkaldende gyserklassiker Eksorcisten.  

Og så viser vi den endda i den forlængede Director’s cut-version med scener, du ikke så i originalen.

Om filmen

Skuespillerinden Chris MacNeil bor i Georgetown med sin datter, 12-årige Regan. Chris begynder at lægge mærke til, at datteren opfører sig mere og mere underligt, og hendes mærkværdige adfærd får Chris til at søge læge. Men lægernes mange undersøgelser af hende fører ingen vegne, og det lykkes dem ikke at finde frem til hvad der er galt. 

Alt imens forværres Regans tilstand til det ekstreme. Deres hus danner rammen om alverdens angstprovokerende fænomener. Chris opfordres til at opsøge en katolsk præst med erfaring indenfor eksorcisme.